Hvad er asian handicap? Få en forklaring af begrebet

Har du nogensinde kigget på sportsvæddemål-markederne og undret dig over, hvad er asian handicap? Asian handicap er en væddemålstype, som forsøger at udjævne styrkeforholdet mellem to deltagere/hold og samtidig fjerne muligheden for uafgjort i forhold til at spille på 1X2.

I denne guide forklarer vi asian handicap yderligere for dig, så du forhåbentlig bliver ekspert i væddemålstypen.

Betting guide banner.gif

Hvad er asian handicap? 

Inden vi går i gang, skal du være opmærksom på, at asian handicap er en avanceret væddemålstype. Hvis du kæmper med de mere grundlæggende væddemålskoncepter, anbefaler vi dig at læse vores forklaring af forskellige fodbold-væddemål og vende tilbage til dette senere.

Asian handicap er en type væddemål, som bliver brugt i mange sportsgrene for at udjævne det styrkeforhold, der kan være mellem to hold, der skal spille mod hinanden. I FA Cup er der for eksempel hvert eneste år masser af små hold, som trækker en Premier League-modstander. Hvis Southampton skulle spille mod Newport, ville oddsene være væsentligt forringet i Southamptons favør. Deres odds ville altså være minimale. Og det er derfor ikke særligt fristende at spille på, om Southampton vinder, spiller uafgjort eller taber — ofte omtalt som 1X2-væddemål. Det som asian handicap gør er at bringe balance i oddsene ved at udjævne resultatet.

Asian handicap udjævner oddsene for begge hold, så de bliver jævnbyrdige. Dermed kommer vindermulighederne for begge væddemål tættere på 50 procent. Det gør man ved at give enten det vindende eller det tabende hold et handicap ved at "lægge til” eller "trække fra” i deres samlede antal mål. Den store forskel er, at du kan vinde din indsats tilbage, hvis et hold ikke overstiger eller kommer under sit handicap.

En af de primære årsager til at spillere kan lide at spille på fodbold med asian handicap, er, at deres indsats nemmere bliver dækket ind. Det gør den, fordi uafgjort er meget sandsynligt, idet der er tre realistiske udfald på en kamp. Asian handicap dækker dig effektivt ind omkring dette midterste udfald.

Hvordan fungerer asian handicap? 

Sport kan medføre nogle fascinerende, jævnbyrdige konkurrencer. Men det er meget ofte sådan i de største professionelle sportsgrene som fodbold, tennis og NFL, at man ser nogle særdeles overlegne spillere spille mod nogle langt ringere modstandere. Når det sker, er oddsene for at favoritterne vinder nogle gange så små, at de mulige gevinster ikke er risikoen værd.

Så bookmakerne har opfundet asian handicap for at skabe balance og udjævne kampene, så spillerne får mulighed for et følge noget, der minder om et 1X2-væddemål.

Asian handicap svarer til almindeligt handicap-væddemål, hvor den hypotetiske fordel eller ulempe gives til et at de hold, der spiller.

Asian handicap hele linjer 

I en kamp mellem Tottenham og Crystal Palace er oddsene fastsat til 1.30 på at Tottenham vinder, 5.50 for en uafgjort og 9.00 på at Crystal Palace vinder. Tottenham er klare favoritter, og du går ud fra, at de vinder stort. Asian handicap-væddemål gør det muligt at forhøje oddsene for, at Tottenham vinder. Du kan i stedet spille på "Tottenham -1" til odds 1.80. I dette eksempel vinder du væddemålet, hvis Tottenham vinder med mindst 2 mål. Du taber derimod, hvis de spiller uafgjort eller taber kampen. Men det afgørende er, at hvis Tottenham vinder med 1 mål, får du din indsats tilbage.

Og det er her, asian handicap adskiller sig fra et almindeligt handicap-væddemål.

Satser du derimod på "Crystal Palace +2" med asian handicap, taber du væddemålet, hvis Palace taber med 3 eller flere mål. Hvis de taber med 2 mål, får du dine penge tilbage, og hvis de taber med maksimalt 1 mål, vinder du væddemålet.

Et andet eksempel på brugen af asian handicap er, når to lige hold møder hinanden. Hvis Chelsea skal spille mod Tottenham, kan du gøre risikoen mindre med et klassisk 1X2-væddemål med to udfald ved at spille med asian handicap 0. Hvis det hold, du satser på, vinder kampen, så vinder du. Hvis kampen ender uafgjort, får du dine penge tilbage, præcis som hvis du havde satset på "uafgjort ingen indsats" også kendt som ”draw no bet”.

Hvad er halve og kvarte linjer i asian handicap?

Linjerne herover bliver kaldt hele linjer, når den linje, du satser på, er et helt tal (f.eks. +/- 2 eller 0). Men i asian handicap kan du også satse på halve og kvarte linjer.

Asian handicap halve linjer

Halve linjer adskiller sig fra hele linjer ved at de slutter på 5 og kan være alt mellem +/- 0,5. 1,5, 2,5 og så videre.

Asian handicap-væddemål med halve linjer +0,5 betyder, at det hold du satser på starter kampen med en fordel på et 0,5 mål. Det betyder, at du vinder, hvis det hold du satser på vinder, eller hvis de spiller uafgjort. Hvis holdet taber, taber du væddemålet.

Hvis du satser på +1,5, starter holdet med en fordel på 1,5 mål. Du vinder, hvis det hold du satser på enten vinder, spiller uafgjort eller taber med højest 1 mål. Hvis holdet taber med 2 eller flere mål, taber du væddemålet. Asian handicap-væddemål med negative halve linjer giver dig den samme situation bare med modsat fortegn.

Asian handicap kvarte linjer

Kvarte linjer adskiller sig fra hele og halve linjer ved at deres værdi ender på 25 eller 75 og kan være alt mellem +/- 0,25, 0,75, 1,25, 1,75 og så videre. Det herlige ved kvarte linjer er, at din indsats kan blive dækket ind ved flere udfald, men ikke i så høj grad som ved halve linjer, så oddsene er som regel højere.

Asian handicap-væddemål med kvarte linjer -0,25 betyder, at du satser på et hold med et negativt asian handicap starter kampen med en ulempe på -0,25 mål. Det betyder, at du vinder, hvis det hold du satser på vinder kampen. Hvis holdet taber, taber du væddemålet, og hvis kampen ender uafgjort, får du halvdelen af din indsats tilbage.

Hvis den kvarte linje er -0,75, starter det hold, du satser på kampen med en ulempe på -0,75 mål. Du vinder, hvis det hold du satser på vinder med mindst 2 mål. Hvis de vinder med 1 mål, bliver din indsats halveret, så du får pengene tilbage på halvdelen af væddemålet, mens du vinder på den anden halvdel af det. Du taber din indsats, hvis holdet taber, eller hvis kampen ender uafgjort. Situationen ville være omvendt, hvis du havde satset på en positiv kvart linje med asian handicap.

Hvad er asian total? 

Asian total er et asian handicap-væddemål på antallet af mål i en kamp. Det fungerer på samme måde som over/under-væddemål, men der er dog forskel på linjerne. Her kan du satse på hele, halve og kvarte linjer som over/under 0,5, 0,75, 1, 1,25. 1,5 og så videre.

Lad os bruge Manchester City mod Norwich som eksempel. Hvis du satser på hele linjer i asian total (for eksempel over 1 mål), betyder det, at du vinder, hvis der bliver scoret mindst 2 mål i kampen. Hvis det bliver en målløs kamp, taber du din indsats, og hvis der bliver scoret 1 mål i kampen, får du dine penge tilbage.

Hvis du satser på under 1 mål i City mod Norwich, vinder du, hvis kampen er målløs, får dine penge tilbage, hvis der bliver scoret 1 mål, og du taber din indsats, hvis der bliver scoret 2 eller flere mål.

Asian total halve linjer

Hvis du satser på halve linjer i asian total (for eksempel over 0,5 mål), er der kun 2 mulige udfald – vundet eller tabt. Du vinder, hvis du satser på, at der bliver scoret mindst 1 mål i kampen, og du taber, hvis kampen ender målløs. Hvis du satser på under 0,5 mål, er det omvendt.

Hvis du satser på kvarte linjer i asian total (for eksempel over 0,75 mål), betyder det, at du vinder, hvis der bliver scoret mindst 2 mål i kampen. Hvis der kun bliver scoret 1 mål, vinder du halvdelen af indsatsen, og hvis kampen ender målløs, taber du din indsats. Hvis du satser på under 0,75 mål, er det omvendt. Du vinder din indsats i en målløs kamp, ved 1 mål taber du halvdelen af indsatsen, og ved 2 eller flere mål så taber du hele indsatsen.

Hvis du vil have flere råd omkring asian handicap-væddemål, kan du stille spørgsmål i Unibet-community.

Hvilke sportsgrene er bedst til asian handicap?

Fodbold er en nem sport at spille på, når du bruger asian handicap for første gang. Det er det, fordi en kamp nemt ender uafgjort, hvilket betyder, at mange spillere gerne vil have den mulighed dækket ind.

Sportsgrene som cricket og rugby kan ende uafgjort, men det sker meget sjældent, hvorfor asian handicap ikke rigtigt er nødvendigt.

Sportsgrene som basketball og håndbold, hvor der scores mange point/mål, appellerer meget til markedet for asian total-væddemål.

Prøv kræfter med asian handicap her