Odds på det amerikanske præsidentvalg – en guide til præsidentvalget i 2020

I løbet af de kommende uger vil verdens opmærksomhed i stigende grad henvende sig til USA, hvor det næste præsidentvalg skal finde sted. Læs videre her for alt hvad du behøver at vide omkring nøgledatoerne, hvem der stiller op, og hvordan det hele fungerer.

Hvornår er det amerikanske præsidentvalg?

Det amerikanske præsidentvalg finder sted tirsdag den 3. november 2020, mens der vil være præsidentdebatter mellem tirsdag den 29. september og torsdag den 22. oktober.

*Det kan vise sig, at debatterne bliver udskudt eller aflyst efter Donald Trump har fået konstateret coronavirus.

Hvem stiller op for republikanerne?

Den siddende republikanske præsident er Donald Trump, og han stiller op sammen med sin vicepræsident Mike Pence. Trump har vist sig at være en af de mest splittende præsidenter i nyere amerikansk historie efter hans kontroversielle valgkampagne i 2016, der så ham skifte fra at være en reality-tv-stjerne og forretningsmand til en uforbeholden præsidentkandidat, som appellerede til en bestemt vælgerbase med sin pro-amerikanske retorik.

Han skabte hurtigt uro med et forsøg på at forbyde indvandrere fra muslimske lande, men fik bifald for en skattelettelsespakke, som mange kommentatorer siger gav den amerikanske økonomi et yderst tiltrængt boost.

Hans ”America First”-politik har gjort mange på den international scene, især Kina, vrede, da han mener, at de nyder godt af et ubalanceret verdenshandelssystem, og dette har skabt bekymringer for markederne, mens han også har trukket sig tilbage fra Paris-klimaaftalen samt Iran-atomaftalen, hvilket har givet ham massevis af kritikere.

Mange amerikanere har tvivlet kraftigt på, om Trump kunne holde hele fireårsperioden – især da han stod overfor en rigsretssag (på amerikansk impeachment trial) på grund af beskyldninger om, at han anmodede Ukraine om at undersøge Joe Bidens forretningsforhold. Men Trump overlevede disse anklager og kom endnu stærkere tilbage. Derfor tilbyder vi i øjeblikket kun odds 1.05 på, at han holder hele fireårsperioden (som slutter onsdag den 20. januar 2021). Tilbage i begyndelsen af januar 2018 var vores odds på Trump helt oppe i 2.05.

Hans vicepræsident, Mike Pence, er forblevet relativt i baggrunden, mens hans chef har taget det meste af rampelyset. Pence har dog også fået nogle hug for at lede det såkaldte ”White House Coronavirus Task Force” i et land, som har set nogle af de værste infektions- og dødsrater i hele verden.

Hvem stiller op for demokraterne?

Demokraternes nominerede er Joe Biden, og han har valgt den californiske senator Kamala Harris som sin VP.

Biden var Barack Obamas vicepræsident mellem 2009 og 2017, og han havde bedre godkendelsesvurderinger (på amerikansk approval ratings) fra sin tid som nummer to i Det Hvide Hus end Mike Pence.

Han var en mangeårig højtstående amerikansk politiker, før han blev vicepræsident for Obama, og den tidligere præsident stolede på Biden med at føre tilsyn med en række forhandlinger om budgetting og økonomisk spørgsmål på Capitol Hill.

Han har tidligere været kandidat to gange før, i 1998 og 2008, men sagde i oktober 2015, at han ikke ville søge formandskabet i 2016.

Hans beslutning om at stille op denne gang kom midt i en af de mest efterspurgte nomineringer i årevis. Der var snesevis af potentielle demokratiske kandidater, som søgte stillingen, men til sidst endte Biden med at få den på trods af flere påstande fra kvinder om upassende fysisk kontakt og en sag om et seksuelt overgreb.

Hvis han ender med at blive valgt, vil han blive den ældste præsident til at indtage Det Hvide Hus i en alder af 78 år.

Kamala Harris, den første farvede kvindelige vicepræsidentkandidat, var også en udfordrer i de demokratiske primærvalg, da der skulle vælges en udfordrer til Trump.

Hvordan fungerer præsidentvalget?

Næsten 139 millioner mennesker stemte ved præsidentvalget i 2016, hvilket svarer til en valgdeltagelse på 55,5 procent. Hver stat tildeles et bestemt antal vælgere, som udgør det, der er kendt som det amerikanske valgmandskollegie (på amerikansk US electoral college).

I stedet for at stemme direkte på en præsident, bliver vælgerne tildelt vælgere fra valgkollegiet afhængigt af antallet af stemmer for hver kandidat. I de fleste stater, hvis vælgerne vælger ét parti frem for et andet, vælger vælgerne partiets kandidat.

Dette er grunden til, at demokraterne er massive favoritter til at vinde folkeafstemningen (på amerikansk popular vote) til odds 1.16, mens der ”kun” er odds 1.60 på, at de vinder valget. Hillary Clinton vandt folkeafstemningen i 2016, men endte alligevel med at tabe valget. I øjeblikket giver Trump odds 4.50, hvis han ender med at vinde folkeafstemningen, og det kan være de høje odds som gør, at vores spillere globalt set har placeret 49 procent af deres indsatser på dette udfald.

Til syvende og sidst vinder den kandidat som får støtte fra mindst 270 vælgere.

Hvornår er TV-debatterne?

Kampagnen er allerede startet, men interessen vil toppe med den direkte TV-præsidentdebat, som er organiseret af Kommissionen for Præsidentdebatter. Sidste gang, i 2016, tunede omkring 84 millioner mennesker ind for at se Donald Trump og Hillary Clinton gå head-to-head, hvilket var en seerrekord.

I år foregår debatterne på disse datoer:

  • 29. september (Case Western Reserve University)
  • 15. oktober (Adrienne Arsht Center for Performing Arts)
  • 22 oktober (Belmont University)

Den direkte TV-udsendte vicepræsidentdebat finder sted den 7. oktober på University of Utah.

*Det kan vise sig, at debatterne bliver udskudt eller aflyst efter Donald Trump har fået konstateret coronavirus.

Hvem er foran?

Selv i begyndelsen af sin præsidentperiode var Trump mindre populær end nogen anden præsident siden 2. verdenskrig. Selvom hans godkendelsesvurderinger er forbedret en smule siden den ramte sit laveste punkt i december 2017, er den stadig under den for de fleste moderne præsidenter – bortset fra George HW Bush og Jimmy Carter (som begge tabte).

Da Trumps godkendelsesvurderinger er så lave, siger mange observatører, at han kommer til at kæmpe til sidste blodsdråbe for at vinde fire år mere i Det Hvide Hus.

På samme tid som folk stemmer på en præsident, vil de også stemme på nogle medlemmer af Repræsentanternes Hus og Senatet. Republikanerne har lang vej, hvis de vil indhente demokraterne, da det sidste nationale valg (the US midterm) endte med 40 republikanske pladser i Repræsentanternes Hus.

Men deres succes i Repræsentanternes Hus kom på bekostning af sejren i Senatet, hvor de faktisk mistede terræn.

De nationale meningsmålinger har nærmest konsekvent sat Joe Biden foran Donald Trump, siden han meldte sig på banen som førsteudfordrer til den siddende præsident. Det samme scenarie udspillede sig dog ved sidste valg, hvor Hillary Clinton var kæmpefavorit, men endte alligevel med at tabe på valgnatten til Trump.

Hvem spiller danskerne på?

Når det kommer til vores odds på det amerikanske præsidentvalg, er Biden i øjeblikket favoritten til at vinde valget til odds 1.62, men vores spillere vil hellere lægge deres penge på Trump til at slå oddsene endnu en gang og blive i Det Hvide Hus. I løbet af de sidste seks måneders tid har vi set 66 procent af vores spillere placere et odds på Trump som den vindende kandidat. Imidlertid synes flertallet ikke at have den samme tillid til, at dette bliver en realitet, da de 34 procent som har lavet et odds på Biden, tegner sig for 40 procent af omsætningen. Ser man på antallet af væddemål, er det nærmest 50/50, hvilket betyder, at spillere der har lavet et Biden-odds har gjort det flere gange end dem, der har lavet et Trump-odds. Se alle vores odds på præsidentvalg.

Danmark

% af turnover

% af væddemål

% af aktive spillere

Donald Trump

47%

58%

62%

Joe Biden

53%

42%

38%

*Senest opdateret onsdag den 21. oktober

Hvad går de amerikanske vælgere mest op i?

Ifølge en meningsmåling foretaget af Pew Research i begyndelsen af august er økonomien stadig det vigtigste spørgsmål for vælgerne, hvilket det også var for to år siden.

Men Pew fandt en bred afvigelse blandt vælgerne med forskellige afstemningsintentioner. Trumps tilhængere gik mest op i økonomien, mens Biden-tilhængerne valgte sundhedspleje og coronavirus som mest relevante for deres valg.

Ligeledes fremkaldte race og etnisk ulighed et vidt forskelligt synspunkt, hvor 76 procent af de sandsynlige Biden-vælgere sagde, at det var meget vigtigt for deres afstemningsintentioner sammenlignet med 24 procent af Trump-vælgerne.

Da coronavirus har haft så stor indflydelse på den amerikanske økonomi – på trods af de nylige opsving på aktiemarkedet – og med Black Lives Matter-bevægelsen, der har haft så stor indflydelse på national politik, er det vanskeligt at se, hvordan disse prioriteter vil udspille sig. Særligt i betragtning af hvor lidt der er kendt om, hvor vigtige alle disse faktorer er for amerikanere af alle tilbøjeligheder.

Klimaændringer er fortsat vigtige for Biden-tilhængere, men er næsten fuldstændig ligegyldige for Trump-tilhængere. Miljøet er blevet tilsidesat af COVID-19-pandemien i år, mens våbenkontrol – som var et kæmpe emne under Obama – kun er moderat vigtigt for begge sæt vælgere.

Præsidenter med to perioder

Mens Trump var mindre populær efter to år end Obama og Bill Clinton, skal man også huske på, at han ikke var særlig langt bagefter, hvor Obama og Clinton var på samme tidspunkt.

På et tidspunkt var Clinton rent faktisk mere upopulær end Trump er nu – men han blev stadig genvalgt. Obama så, at hans godkendelsesvurderinger faldt konsekvent i de første tre år i Det Hvide Hus, indtil de begyndte at stige igen, og han blev også genvalgt til sidst med 332 valgstemmer mod 206.

Der har også været flere andre genvalgte præsidenter, som har haft lavere godkendelsesvurderinger end Trump har pt.

Harry Truman så sin popularitet dykke helt ned til 33 procent efter halvandet år i Det Hvide Hus efter en bølge af strejker. Da økonomien og den internationale sfære blev vigtigere, forbedres hans popularitet sig også, og han endte med at blive genvalgt.

På grund af andre forhold endte han dog alligevel med at blive en af de mest upopulære præsidenter i USA's historie. Kommer Trump mon til at lide samme skæbne, hvis han ender med at blive genvalgt?

Hvornår ved vi, hvem der har vundet?

Selvom valget finder sted tirsdag den 3. november, er det først den følgende dag, at de sidste afstemninger lukker, da USA dækker så mange tidszoner. Traditionelt set er resultatet af valget ofte kendt omkring klokken 5 om natten/morgenen dansk tid.

Det kan være kompliceret at regne ud, hvornår vinderen har krydset målstregen på grund af valgkollegiet, som tildeler et forskelligt antal stemmer afhængigt af staternes andele.

Men dette år kan vise sig at blive anderledes.

Der har i de sidste par måneder været udtrykt en masse bekymring over brevafstemning (på amerikansk postal voting). Brevstemmer forventes at være væsentligt vigtigere denne gang, fordi mange mennesker foretrækker at sende deres stemmeseddel frem for at besøge valgstederne midt i en igangværende pandemi.

Trump har allerede sagt, at han er bekymret for, at der kan være svindel med vælgerne som et resultat af dette. Men kritikere af præsidenten har hævdet, at han fejlagtigt fremhæver bekymringer – måske fordi han forbereder sig på at udfordre resultatet, hvis han taber. Det kan i yderste tilfælde ende med, at han nægter at forlade Det Hvide Hus.

Hvis det skulle ske, ville en juridisk twist være uundgåelig, og så skal Højesteretten med al sandsynlighed foretage den ultimative beslutning.

Hvis alt går efter planen, vil vinderen blive godkendt senest onsdag den 6. januar 2021 og blive indviet i Det Hvide Hus cirka to uger senere.

Odds på præsidentvalg 2020