--:--
Læs mere
Belgien - Canada markerer afslutningen på første runde i VM-gruppe F. Kampen afvikles den 23. november klokken 20.00 på Ahmad bin Ali Stadium i Al Rayyan.
Det traditionsrige belgiske landshold går ind til sin 15. VM-slutrunde siden 1930. Holdets absolut største VM-slutrundebedrifter har dog først fundet sted i nyere tid. Først med semifinalepladsen ved VM i Mexico i 1986 og senest den flotte bronzeplads ved VM i Rusland i 2018. Belgien indløste forholdsvist nemt billetten til Qatar, da man gik ubesejret igennem VM-kvalen.
Canada går ind til sin blot anden VM-slutrundedeltagelse og må siges at være et næsten ubeskrevet blad i international topfodbold. Den eneste VM-slutrunde erfaring ligger 36 år tilbage, da man kvalificerede sig til VM i Mexico i 1986. Her tabte man alle tre kampe og scorede ikke et eneste mål.
Canadierne øjner både mål og måske ligefrem point, især hvis man skal måle det på styrken hvormed man kvalificerede sig til Qatar. Aldrig før har Canada erobret førstepladsen i VM-kvalen i Nord- og mellemamerika. Og endda foran magtfaktorer som USA og Mexico.
At Belgien er kæmpe favoritter, kan der ikke såes tvivl om. Og det afspejles også tydeligt i de populære oddsmarkeder hos Unibet. En Belgien-sejr giver odds 1,30, mens en chok-sejr til Canada vil udløse odds 10,50.
Mål forventes der også i opgøret, hvis man skal tro Unibets odds. Oddset på over 2,50 mål ligger på 1,65, mens under 2,50 mål honoreres med odds 2,17.
Belgien har i en del år lukreret stort på en gylden generation, der dog efterhånden er ved at blive gammel. Spørgsmålet er, om den gamle defensiv bestående af Vertonghen og Alderweireld stadig holder niveauet. Udover det skal stærke Kevin de Bruyne diske op med sit klassespil fra Premier League, mens der fæstes lid til at den stærke keeper Courtois holder sin vante top standard mellem stængerne.
Canada møder op med en af de mest talentfulde trupper i landets historie, og håber naturligvis på et bedre udfald end ved VM i 1986. Hvor den canadiske trup tidligere bestod af spillere fra især den amerikanske MLS-turnering er der i dag overvejende spillere med base i europæiske klubber. Det har hævet niveauet radikalt på det canadiske landshold. Af absolutte nøglespillere skal nævnes den offensive back Alphonso Davies fra Bayern München og angriberen Jonathan David fra franske Lille.
Der synes ikke at ligge nogen synderlig værdi i et spil på en stor favorit som Belgien, men der lurer måske interessante spil i mål-oddsmarkederne.
Både Belgien og Canada udmærker sig mest for deres offensive kvaliteter, så der tegner sig et billede af en underholdende kamp med action i begge felter. Det ville i den forbindelse ikke være usandsynligt, at kampen rummer mere end blot tre mål. Over 3,50 mål til odds 2,75 hos Unibet ligner værdi.