--:--
Læs mere
USA og Wales lukker første runde af Gruppe B med aftenopgøret på Ahmad bin Ali Stadium den 21. november klokken 20.00.
USA møder op til slutrunden som Gold Cup-vindere efter finalesejr over Mexico i sommer. VM-kvalifikationen var dog langt fra så overbevisende som i tidligere udgaver. Qatar 2022 er USAs 11. VM-slutrunde, hvor man siden 1930 har præsteret en semifinaleplads (VM 1930) og en kvartfinaleplads (VM 2002).
Wales møder op til sin blot anden VM-slutrunde deltagelse, og må siges at være en sjælden gæst i den store turnering. Man var senest med i VM i 1958 i Sverige. Wales rører dog kraftigt på sig i disse år. Man leverede en flot EM-slutrunde sidste år, og ligeledes i EM i 2016, hvor man også spillede sig videre fra gruppespillet. Waliserne skal tydeligvis tages seriøst.
De mest populære oddsmarkeder på USA - Wales er selve fuldtids-udfaldet og antal mål. Kigger man på Unibets oddsfordeling på selve kampen, så er USA svage favoritter med odds 2,40, mens Wales må tage underdog-rollen, da oddset på walisisk sejr er på 3,25
Mål synes der heller ikke at være tiltro til hos Unibet. I hvert fald ikke over 2,50 mål. Oddset på under 2,50 mål ligger helt nede på 1,56, mens der gives 2,35, hvis opgøret byder på mere end 2 mål.
USA har undergået lidt af et generationsskifte i de seneste par år, så træner Greg Berhalter møder op med en forholdsvis ung trup. Det betyder samtidig, at de bærende, erfarne kræfter skal vise vejen. Her fæster man især lid til nøglespillere som keeper Zack Steffen fra Manchester City og offensiven Christian Pulisic fra Chelsea.
Wales møder op med størstedelen af den succesfulde EM-trup fra sidste år. Der er ikke lavet meget om på magtfordelingen på holdet. Offensiven Gareth Bale er på ny den bærende og altafgørende figur på holdet sammen med midtbanen Aaron Ramsey. Derudover skal vigtige spillere som Ben Davies og Joe Allen også finde formen, hvis Wales skal nå videre fra gruppespillet.
USA er klare favoritter, hvis man udelukkende betragter opgøret ud fra historisk VM-erfaring. Amerikanerne har været med 10 gange mod Wales sølle ene gang. Men det ændrer alligevel ikke på det faktum, at Wales som fodboldnation har været i rivende udvikling i de sidste 6-8 år, mens USA faktisk har været lidt på retræte. Det synes ikke at afspejle sig i de nuværende odds, så der kan måske lure en overraskelse.
Tror man på, at Wales fortsætter den overordnede fremgang, så er odds 3,25 på Wales-sejr flot betalt. For de mere forsigtige spillere, kan man også vælge at spille Wales på det asiatiske +0,25 handicap til odds 1,77. Her vinder man halvdelen af sin gevinst ved uafgjort.