--:--
Læs mere
Pesäpallo er en særpræget niche sport, som minder en hel del om den amerikanske sport baseball. Sporten stammer fra Finland, og minder faktisk så meget om baseball, at den kaldes ”finsk baseball”. Der er dog forskelle: Først og fremmest er banen, som slåeren skal igennem, anderledes. Han løber først til venstre langs banen til første base, så diagonalt mod anden base, inden han slutteligt foretager et løb mod venstre, og tværs over banen, mod tredje og sidste base. Banen i pesäpallo må max være 96 x 42 meter.
Det forsvarende hold stiller med 9 mand, mens det angribende hold stiller med i alt 12 mand – og nu til det vigtige: Hvordan skiller pesäpallo sig ud fra baseball? Først og fremmest kastes bolden lodret op i luften i stedet for hårdt vandret. I baseball kan du lave et homerun ved at slå bolden ud på tribunerne eller helt ud af stadion – det kan du ikke i pesäpallo, da du dermed slår bolden ud af banen, og derfor laver fejl. Det nytter derfor ikke, at slå bolden så langt, som muligt.
I pesäpallo kan løberne blive fanget og ryge ud, hvilket er to forskellige ting. Man bliver fanget, hvis et slag gribes samtidig med, at der løbes fra nogle af holdkammeraterne mod næste base. Det forsvarende hold kan kun eliminere spillere ved at kaste bolden hen til den base, som det angribende hold løber mod. Endvidere ryger man også ud, hvis man laver fejlslag på sit tredje og sidste forsøg. Turen skifter, når tre spillere er ude.
Denne sport er på ingen måde udbredt og spilles kun på konkurrenceplan i Finland. Deraf også øgenavnet for sporten. Unibet er et af de få steder, som udbyder odds på pesäpallo. Vi tilbyder blandt andet odds kampens vinder, og vinder af de forskellige innings. Det er en særpræget sport, hvor få har ekspertviden så forvent ikke det helt store udbud af odds på denne sport.
Det er en særpræget, men sjov sport – og også ganske underholdende for publikum. Det er en svær sport at mestre grundet den lille bane, men dette tilgodeser kun spillet og underholdningsværdien. Sporten er dog lille, og samtidig i stor konkurrence med baseball, så det forventes ikke, at den udvikler sig større i andre lande lige foreløbig.