--:--
Læs mere
Når der kommer til odds på politik, er der til tider fin profit at hente, hvis man er i stand til at finde et par overraskelser. Et par eksempler kunne være da Donald Trump blev valgt som den amerikanske præsident i 2016 eller da Storbritannien meldte sig ud af Den Europæiske Union.
Der er kommunvalg den 16. november 2021, hvor danskerne i diverse kommuner skal stemme, og vi har selvfølgelig flere forskellige odds på kommunalvalg, og med lidt held held og den rette taktik er der bestemt fine muligheder for at lave profit.
Ved kommunalvalget i 2017 havde Socialdemokratiet stor fremgang, da de gik fra 919.574 stemmer til 1.029.326 stemmer (en fremgang på næsten 12 procent). Venstre gik derimod tilbage fra 829.467 stemmer til 733.484 stemmer (en tilbagegang på cirka 11,5 procent). Den anden store vinder var Konservative Folkeparti med en fremgang på næsten 5 procent, mens de andre tabere var Enhedslisten med tilbagegang på cirka 12,5 procent og Dansk Folkeparti med en tilbagegang på næsten 12 procent.
Det helt store spørgsmål er om vi kommer til at se lignende resultater fra 2017, hvor Socialdemokraitet oplevede stor fremgang, eller om der kommer til at ske et større magtskifte i kommunerne. COVID19 har med al sandsynlighed haft stor indflydelse på hvordan stemmerne fordeles, og der kan med stor sandsynlighed ske et par overraskelser, når danskerne har sat deres kryds.
Jakob Ellemann-Jensen er den nye formand for Venstre, og han kan ende med at opleve problemer i det ellers så pålidelige Midtjylland. Både i Billund, Haderslev, Herning, Varde og Vejen er flere tidligere topkandidater fra Venstre ikke at finde på stemmesedlen. Mest bemærkelsesværdigt er det, at Lars Krarup ikke stiller op i Herning, hvor han ellers har været borgmester fra 2002 til 2021. Hvis Venstre ender med at miste mange stemmer i det midtjyske, så går de et rigtig svært valg i møde. De har på nuværende tidspunkt 34 borgmesterposter, og det ville være et stort skridt i den forkerte retning, hvis de ender med færre end det.
Vi giver odds 1.85, hvis Venstre får mere 35,5 borgmesterposter på landsbasis, mens der også er odds 1.85 på at Venstre får under 35,5 borgmesterposter.
Overordnet set ligner det at Konservative får et godt valg, men der er alligevel skår i glæden. Frederiksberg har været en konservativ kronjuvel i mere end et århundrede, men de fik kun med nød og næppe indsat en borgmester for fire år siden. Hvis de mister Frederiksberg kommune i år, vil det helt klart overskygge samtlige positive historier.
Danmarks fjerdestørste by, Aalborg, har været en socialdemokratisk højborg i mere end et århundrede, og der er absolut intet, som tyder på, at det ikke skulle blive til endnu en omgang Rød Aalborg. Ved valget i 2017 oplevede Socialdemokratiet en fremgang på mere end 12 procent i havnebyen, hvilket betød, at de fik over halvdelen af samtlige stemmer i kommunen, mens Venstre gik tilbage med mere end 4,5 procent. Det ligner altså, at Thomas Kastrup-Larsen får lov til at tage endnu en tørn som aalborgensisk borgmester.
Vi giver odds 1.62, hvis Socialdemokratiet får 50 procent eller flere stemmer i Aalborg, mens du kan få odds 2.15, hvis de får 49,99 procent eller færre stemmer.
Odds på politik er tit og ofte præget af de såkaldte meningsmålinger eller exit polls, men det sker hyppigt, at de tager fejl. Det skete som tidligere nævnt i det amerikanske præsidentvalg i 2016 og ved Brexit. Da odds på politik tit er påvirket af meningsmålingerne kan der derfor være gode penge at hente hvis en eller flere exit polls tager fejl.
Når samtlige stemmer er talt op, er det tid til at vælge en borgmester i de respektive kommuner. Men hvordan bliver en borgmester egentlig valgt? Det tager vi et kig på i denne sektion og kommer med al den nødvendige info, så du kan placere odds med ro i sindet.
Efter et kommunalvalg skal både byrådet og kommunalbestyrelsen vælge deres borgmester ved et flertalsvalg. Det betyder, at én borgmesterkandidat skal have et medlemsflertal for at blive valgt. Der skal bådes vælges en borgmester og en viceborgmester, hvilket finder sted på valgnatten og frem. Det er altså ikke helt nemt at forudsige, hvem der ender med at blive valgt ind som borgmester lige efter valget er færdigt. Kandidatlisterne skal således først og fremmest nå til enighed.
Borgmesteren og viceborgmesteren bliver endeligt valgt ind ved et flertalsvalg i løbet af december. Hvis der ikke opnås flertal i første omgang, vil der blive afholdt endnu et flertalsvalg. Herefter er borgmesteren valgt ind i en fireårig periode som fuldtidspolitiker, men de resterende medlemmer af kommunalbestyrelsen er ikke fuldtidspolitikere. Der skal selvfølgelig også vælges en viceborgmester, der arbejder på deltid som et menigt bestyrelsesmedlem. En borgmester kan ikke væltes, hvilket vil sige, at de sidder hele den fireårige periode medmindre personen selv vælger at trække sig tilbage af den ene eller anden årsag.