--:--
Casino Hold'em er poker uden pokerbordets psykologi. I stedet for at spille mod andre spillere møder du dealeren i en direkte duel, hvor det bedste femkortshånd vinder. Spillet bygger på reglerne fra Texas Hold'em: Du får to kort på hånden, fem fælleskort lægges på bordet, og du sammensætter din bedste hånd af de syv. Du skal ikke bluffe eller læse modstandere - du skal blot beslutte, om din hånd er værd at fortsætte med. Det gør spillet oplagt, hvis du kender poker, men foretrækker et tempo, du selv styrer.
En runde begynder med, at du placerer en ante-indsats. Derefter deles to kort til dig og tre fælleskort på bordet - den såkaldte flop. Nu træffer du din eneste egentlige beslutning: Vil du fortsætte, skal du placere en call-indsats, typisk dobbelt så stor som anten. Vil du ikke, folder du og mister anten.
Vælger du at fortsætte, lægges de sidste to fælleskort, og dealeren viser sine to kort. Begge hænder sammensættes som de bedste fem kort ud af syv, og den bedste hånd vinder. Dealeren skal have mindst et par i fjere for at kvalificere sig - gør han ikke det, udbetales anten, mens call-indsatsen returneres uændret.
Ud over selve spillet er der et par muligheder, du bør kende, inden du sætter dig.
Ante er din startindsats, og call er den indsats, du lægger oveni, hvis du vil se runden færdig. Anten udbetales efter en tabel, hvor stærke hænder som straight, flush og fuldt hus giver forhøjede udbetalinger, mens call-indsatsen typisk udbetales 1 til 1.
De fleste borde tilbyder en valgfri sidebet, der afgøres af dine to kort plus de tre første fælleskort. Har den kombination et par i esser eller bedre, udbetales sidebetten efter sin egen tabel - uafhængigt af, om du vinder selve runden.
Hændernes styrke følger den klassiske pokerrangorden, hvor royal flush er stærkest, efterfulgt af straight flush, fire ens, fuldt hus, flush, straight, tre ens, to par, ét par og til sidst højeste kort.
Du finder bordet i vores live casino. Klik dig ind, vælg en jetonværdi og placér din indsats på de felter, du vil satse på, inden tidsgrænsen udløber. Herefter overtager dealeren, og runden afvikles i realtid foran dig. Er du ny til poker, kan det betale sig at læse hændernes rangorden igennem først - den afgør hele spillet.
Bordets indsatsgrænser fremgår, inden du sætter dig, så du kan finde et bord, der passer til dit niveau. Med Unibet Casino app kan du spille med fra mobil og tablet med de samme funktioner som på computeren.
Vil du have flere pokerbaserede bordspil, byder Ultimate Texas Hold'em på en variant med flere beslutningspunkter undervejs i runden.
Foretrækker du blackjack eller roulette, finder du hele udvalget i vores blackjack-lobby og ved vores roulette-borde. Vores live casino guides gennemgår reglerne for alle de store bordspil.
Live casino kan gå hurtigt, og derfor er det en god idé at sætte dine grænser, inden du begynder. Under Ansvarligt spil finder du værktøjer til indbetalings- og tabsgrænser samt information om selvudelukkelse via ROFUS.
Spil altid ansvarligt. Du finder værktøjer og information under Ansvarligt spil.