Du kan ikke spille hver hånd i poker med overskud. Dette er en torn i øjet både for fritidsspillere samt de professionelle pokerspillere. Sætninger såsom "Jeg ved, det er et risikabelt kald, men jeg tror, jeg kan udspille ham efter floppet" og "Hvis jeg får et godt flop, kan jeg stakke ham her op, han spiller så vanvittigt" er desværre fejlagtige.
Reglerne for poker er enkle, og det samme gælder for måden, hvorpå hænderne er rangeret. I alt er der 10 forskellige slags hænder, du kan have. Disse hænder rangeres fra top til bund, hvilket er fra Royal Flush til højeste enkeltkort.
Hvis du gerne vil have råd om, hvilke hænder du bør spille og hvilke, du ikke bør spille, så kig på vores vejledning til starthænder, hvor du finder et snydeark.
Det fundamentale råd till nye pokerspillere er at folde ofte
Når du stadig er ved at lære, er det en god ide at spille dine pokerhænder efter grafen nedenfor. Dette vil beskytte dig i de fleste runder, men det betyder også, at du folder mange af dine hænder. Når du forstår det grundlæggende, er det tid til at lære mere om puljeandel i pokerhænder, og hvordan du sætte din modspiller til vægs i en række hænder.
Hvad er puljeandel i poker?
Hver hånd har en vis "puljeandel" mod andre pokerhænder (hvilket blot er en fornem måde at udtrykke, hvilken matematisk chance de har for at slå hinanden), så når vi skal beslutte os for, hvilke hænder at spille, skal vi maksimere den puljeandel, dvs. give os selv den højeste procentvise chance for at vinde den hånd i snit.
Lad os gå i dybden med dette, da du måske nu spørger dig selv: "Det er alt sammen godt, men hvordan ved jeg, om min hånd har den bedste procentvise chance for at vinde? Er den slags viden ikke kun for geniale vidunderbørn?"
Nej, slet ikke.
At forstå hvilken type hånd, din modspiller har, er ikke kun for matematiske genier, det er noget, du allerede ved. Når du har foldet Es7 i forskellige kulører på en forhøjelse, fordi "Denne hånd giver altid problemer" eller kaldt en forhøjelse fra en sen position med KnT i kulør, fordi "Ham her er så løs og min hånd flopper meget godt", så gør du allerede, hvad der står i afsnittene ovenover. Ligesom når du har kaldt med et lille lommepar i blinds, fordi "Der var værdi" eller du har kaldt en forhøjelse fra en stram spiller med 67 i kulør, fordi "Han er så stram, så hvis jeg rammer, får jeg gevinst".
Det eneste, du gør, er at forstå hvilken type hånd, din modspiller spiller,og træffe en beslutning om, hvilken type hånd spiller godt imod den information. Man kan opsummere ved at sige, at hvis du altid prøver at spille en hånd, som er lidt bedre end din modspillers, vil du ende med at have en lille matematisk fordel, hvilket omsættes til overskud i det lange løb.
En hurtig test af dine pokerevner
Situationerne nedenfor bruger pokerjargon. Hvis du ikke er bekendt med, hvad "under the gun" og "cut off" betyder, bør du læse vores artikel om positioner i online poker.
Hvor er det bedst at kalde før floppet? Situation A eller situation B?
Situation A: Du spiller et online pengespil med 100 € og blinds på 0,50/1 €, og en rimelig aktiv spiller forhøjer i cut off (CO), og du har klør dronning og klør knægt på knappen (BTN) med to passive spillere i big blind.
Situation B: Du spiller et online pengespil med 100 € og blinds på 0,50/1 €, og en meget stram spiller forhøjer under the gun (UTG), og du har konge og dronning uden for kulør i mellemposition med ukendte spillere i blinds.
Svar: Situation A.