Inden du begynder at spille poker, skal du naturligvis kende reglerne. Det mest populære spil i poker er Texas Hold’em. Det er det spil, du ser og hører mest om, og du spiller det med 2 kort på hånden.
I denne guide vil vi lære dig, hvordan man spiller Texas Hold’em samt de almindelige regler i poker.
Forskellige typer spil
Der er 2 typer pokerspil: cash games og turneringer. I cash games kan du slutte dig til og forlade spillet igen, når du vil, og du spiller direkte for de penge-jetoner, der repræsenterer de penge, du har. Der er også turneringer, hvor du kan spille, indtil du har tabt alle dine jetoner, eller du har vundet alle jetonerne fra de andre spillere i turneringen. Du og de andre spillere betaler et deltagergebyr til turneringen, som herefter udgør præmiepuljen. Præmiepuljen bliver ofte fordelt blandt flere spillere. Jo større turnering, jo flere spillere får normalt en præmie.
Reglerne i Texas Hold’em Poker
Se videoen herover for at få et godt overblik over pokerreglerne, og hvis du foretrækker at læse dem, så kan du fortsætte med at læse her! Der er altid en dealer i Texas Hold’em. Dealeren flytter 1 placering til venstre efter hver hånd. Spilleren til venstre for dealeren skal placere et small blind, og spilleren til venstre herfor et big blind. Dette bliver gjort automatisk hos Unibet. Herefter starter hænderne, men hvordan kan du spille poker uden kort? Det kan du heller ikke! I Texas Hold’em får alle spillere 2 kort hver, som man kun selv kan se. Herefter er det tid til den første indsatsrunde. I denne runde skal spilleren til venstre for big blind tage den første beslutning. Mulighederne er: kalde, forhøje eller folde. At kalde betyder at spilleren lægger samme beløb som den højeste indsats på nuværende tidspunkt i puljen, hvilket automatisk er indsatsen fra big blind. En forhøjelse er at øge indsatserne, og at folde betyder, at du ikke er med i hånden.
Indsatsrunden afsluttes, når en af hænderne bliver vundet ved, at alle har foldet, undtagen den der vinder hånden, eller når der er flere spillere, der matcher højeste indsats.
Hånden fortsætter med de 3 kort, der er placeret på bordet, hvilket kaldes "floppet". Alle spillere kan bruge de 3 kort til at forbedre deres hænder. Så starter en ny indsatsrunde med de spillere, der stadig har en aktiv hånd. Den første spiller til venstre for dealeren skal starte. Denne spiller kan: stå eller satse. At stå er at springe sin tur over og gå videre til næste spiller uden at øge indsatserne, og at satse er at placere endnu flere jeton i puljen. Hvis den første spiller satser, har den næste igen mulighed for at kalde, forhøje eller folde.
Når alle indsatser er matchet, kommer der et 4. kort på bordet (turn-kortet). Så er der endnu en indsatsrunde som efter floppet. Så kommer 5. og sidste kort på bordet (river-kortet). Derefter er det tid til sidste indsatsrunde på hånden. Hvis der stadigvæk er flere spillere tilbage med aktive hænder, har vi en konfrontation, hvor alle spillere viser deres kort, og den der vinder hånden får alle de jetoner, der er i puljen. I Texas Hold’em handler det om de 5 bedste kort, hvilket du kan bruge de 5 fælleskort på bordet og de 2 kort på din hånd til. For at se hvilke hænder der slår hvilke hænder, kan du se vores snydeark til poker.
Lad os gennemgå reglerne for en hånd i poker.
Dealer-knappen
Den er som regel mærket med "Dealer" eller "D", for at vise hvem der er dealer i den enkelte hånd. Alle spillere skal på et eller andet tidspunkt fungere som dealer. Efter hver enkelt hånd flytter dealer-knappen til den næste spiller i retning med uret. Dealer-positionen er en af de bedste positioner i spillet, da spilleren skal spille til sidst, når han har set, hvilke beslutninger alle andre har taget. Den eneste undtagelse fra denne regel er i første indsatsrunde, hvor de to blinds skal spille efter dealeren.
Du er for eksempel på begynderstadiet i en turnering og har i alt 3.000 jetoner.
Blind-indsatser
Inden der bliver givet kort, skal de 2 spillere til venstre for dealeren placere blinds. Dette er obligatoriske indsatser, der opfordrer til handling, og giver spillerne noget at spille om. Først er der et small blind, som placerer halvdelen af big blind. Beløbet på big blind afgøres af indsatserne.
For eksempel: Niveauerne for blinds er 20-40, og du sidder som big blind, så du skal lægge 40 jetoner i puljen.
Kortgivningen
Når der er placeret blinds, får alle spillere 2 kort med forsiden nedad, hvilket kaldes hele kort. De 2 bedste hele kort, en spiller kan få i starten af en hånd, er 2 esser.
For eksempel: Du får et es og en dronning - begge i hjerter (suited).
Før flop
Den første indsatsrunde kaldes før floppet (pre-flop). Den første spiller, vedkommende til venstre for big blind, har mulighed for enten at kalde beløbet på big blind, at forhøje eller at folde ved at smide sine kort med billedsiden nedad.
For eksempel: Den første spiller forhøjer til 120, dealeren kalder, og du beslutter også at kalde. Den samlede pulje er nu tre gange 120, hvilket giver 360 plus small blind (20), som foldede, hvilket bliver i alt 380 jetoner.
Floppet
Når den første indsatsrunde er gennemført, bliver de 3 første fælleskort givet med forsiden opad på bordet. Alle aktive spillere kan bruge disse 3 kort sammen med deres egne to hele kort for at skabe den bedst mulige hånd. Disse tre kort kaldes floppet.
For eksempel: Floppet viser en hjerter konge, en spar dronning samt en hjerter 8, og du er den første, der skal spille, og du beslutter at stå. Spilleren som placerede den første forhøjelse, satser 240, dealeren folder, og du beslutter at forhøje til 600, og den anden spiller kalder. Nu er puljen de første 380 + 600 + 600 = 1580 jetoner.
Turn-kortet
Efter den anden indsatsrunde bliver der givet et 4. fælleskort, som bliver kaldt turn-kortet.
For eksempel: Turn-kortet er en hjerter 4, som giver dig den bedst mulige hånd på dette tidspunkt, idet du kan bruge dit es til en high flush. Du er den første, der skal spille, og du beslutter at lægge 900 jetoner mere i puljen. Spilleren efter dig kalder, så puljen er nu 1580 + 900 + 900 = 3380 jetoner.
River-kortet
Efter 3. indsatsrunde er gennemført, bliver det sidste fælleskort, også kaldet river-kortet, givet.
For eksempel: River-kortet er en spar 4, og du går all-in på de resterende 1380 jetoner, og spilleren kalder. Den samlede og endelige pulje er 3380 + 1380 + 1380 = 6140 jetoner.
Konfrontationen
Når den sidste indsatsrunde er gennemført, er det tid til at se, hvem der har vundet hånden.
For eksempel: Det er nu tid til konfrontationen. Du viser din hjerter dame og hjerter es, din modstander har es-konge, hvilket giver dig en flush i hjerter (E, K, D, 8, 4). Din modstander har to par (K, K, 4, 4, E), hvilket betyder, at du vinder hånden og får alle jetonerne i puljen. Flot klaret!
Så, hvordan spiller man poker? Lær reglerne og kombinationen af hænder at kende, og begynd at spille. Det er ikke svært at lære de grundlæggende regler i Texas Hold’em, men det kan tage flere år at blive god til at spille. Men det er virkelig sjovt, og du behøver ikke at være professionel til det, før du kan begynde at tjene lidt ekstra penge!
Har du brug for flere tips, kan du læse mere i vores poker guides.