Over godt og vel 30 år var Tottenhams største problem at finde den rette manager. Nu er problemet at holde fast på ham. Siden Terry Venables forlod klubben i 1991, har den været igennem 13 managers, før Pochettino fik opgaven med at etablere Spurs blandt fodboldens elite i England og blev den første, der for alvor har præsteret det.

Der kan argumenteres for, at Tottenham endnu ikke har vundet trofæer af nogen art, men det var heller ikke den opgave, som Pochettino primært blev givet. Tottenhams to eventyr ud i henholdsvis Europa Cup’en for Mesterhold og Champions League kom i sæsonerne 1961/62 og 2010/11.

Pochettino fortjener mere end blot at blive nævnt i en bisætning.

Argentineren blev givet den opgave, at en top-4-placering skulle være en forventning og ikke en urealistisk ambition. At dømme ud fra de bekymringer, der blev luftet, da Tottenham tilbage i november og december gled ned på femtepladsen, er det en opgave, Pochettino synes at have løst på mindre end tre år. 

Den såkaldte kamp om at blive LMA Manager of the Year er i virkeligheden ikke-eksisterende. Antonio Contes imponerende start på tilværelsen som Chelsea-manager kaster en ny Premier League-titel af sig og vil med noget nær statsgaranti sikre manden individuel anerkendelse.

Det vil være modigt at argumentere for, at manden med de flamboyante følelser og krav om perfektion eller noget, der ligner, ikke fortjener trofæet. Pochettino fortjener dog mere end blot at blive nævnt i en bisætning. 

Det er muligt, at det ikke kaster trofæer af sig, men ikke desto er Tottenham den mest stabilt præsterende klub i Premier League over de seneste to sæsoner. Siden starten af 2015/16 har Chelsea været både helt nede og helt oppe, mens det gik omvendt for Leicester. Tottenham har leveret stabilt og opnået fire point mere end nogen anden klub. 

Det er muligt, at Manchester City i samme periode har scoret ét mål mere end Tottenham, og at Liverpool har skabt flere chancer, men Spurs er noteret for flest skud inden for målrammen og færrest indkasserede mål end nogen anden klub. Én mand mere end nogen anden fortjener ros for den stabilitet. 

Alle spillere hylder Pochettinos indflydelse, og alle har underskrevet nye kontrakter, hvilket yderligere understreger mandens popularitet. Med den enorme intensitet og det konstante pres er Premier League ikke længere en liga, hvor det føles muligt at skabe et dynasti; det lader dog til, at Pochettino har formået at levere fem-seks års udvikling på den halve tid.

Forsvaret bliver altså bedre og bedre, angrebet scoret mere, og på midten af banen er holdet heller ikke helt dårligt.

Der er selvfølgelig også de mere håndgribelige beviser på Pochettinos indflydelse; i hans første sæson indkasserede holdet 0,92 mål i snit. I øjeblikket ligger dette tal på 0,75. Altafgørende er det, at denne soliditet ikke har kostet i den offensive del af spillet. Tottenham scorede 1,53 mål i ligaen i gennemsnit i Pochettinos første sæson.

I anden sæson var snittet på 1,82 mens det lige nu ligger på 1,96. Forsvaret bliver altså bedre og bedre, angrebet scoret mere, og på midten af banen er holdet heller ikke helt dårligt. 

Alt indikerer med andre ord, at Tottenhams forbedringer fortsat kan udvikle sig i stedet for at udjævne sig. Holdet synes nu helt at have inkorporeret mandens presspil, og sejre over både Manchester City og Chelsea – ligesom en klubrekord for flest hjemmesejre i træk i Premier League – fører kun yderligere bevis for de stadige forbedringer.

Ikke desto mindre synes det bedste stadig at være i vente; for det første er der truppens alder, som uden konkurrence er den laveste i Premier League. Af de 15 yngste spillere, der er startet en kamp i ligaen i denne sæson, har Tottenham leveret de ni. 

Pochettino har givet spilletid til ni spillere, som lige nu er 22 år eller yngre, mens 16 af de 22 spillere, som han har anvendt i Premier League i skrivende stund, er 26 år eller yngre. Ni af dem kunne stadig være med i konkurrencen Young Player of the Year.

For det andet er der den forholdsvis billige pris, det er lykkedes Tottenham at samle truppen for; i startopstillingen mod Southampton i søndags var der kun én spiller (Heung-Min Son), man har betalt mere end 15 millioner pund for. Manchester City havde ni, Manchester United og Chelsea syv, Arsenal og Liverpool hver fire.

I hele Tottenhams trup er der kun to spillere, som blev hentet for mere end 20 millioner pund. Bare for at sammenligne har Manchester United ni.

Spurs har udviklet sig til mestre i at hente spillere fra den mellemste hylde.

Overskriften kunne derfor lyde: Holdet med det sjettehøjeste lønbudget og sjettehøjeste omsætning (mere end 100 millioner pund færre end Liverpool på femtepladsen!) er i øjeblikket nummer to i Premier League efter en tredjeplads i sidste sæson. Hvis det ikke kendetegner en stabil overpræstation, er der ingenting, der gør. 

Tottenhams ageren på transfermarkedet er ikke kun Pochettinos skyld, men han har sin del af æren. Spurs har udviklet sig til mestre i at hente spillere fra den mellemste hylde – altså de spillere som koster mellem fem og 15 millioner pund.

Victor Wanyama, Dele Alli, Eric Dier, Toby Alderweireld, Christian Eriksen, Mousa Dembele, Hugo Lloris, Jan Vertonghen. Ingen af disse spillere løftede mange øjenbryn rundt omkring, da de blev hentet til klubben, men alle er mindst dobbelt så meget værd i dag, som da de kom til Spurs.

Players in starting XI this weekend costing more than £15m:
Man City – 9
Man United – 7
Chelsea – 7
Liverpool – 4
Arsenal – 4
Tottenham – 1

— Daniel Storey (@danielstorey85) March 19, 2017

Værdien af de spillere, en klub henter, kan dog kun vurderes i bakspejlet, og det er her, Pochettino fortjener ros. Den forbedring ud over det forventede, som kan ses i hver spiller, skyldes det miljø, manageren har skabt. Træningsanlægget i Enfield og White Hart Lane er ganske enkelt gode steder at nyde og spille sin fodbold. Succes avler succes, når der skrives kontrakter med unge spillere, og talentfulde spillere ønsker nu at skifte til Tottenham.

Der har været lidt bump i kurven undervejs; en tidligt exit i Champions League og utilstrækkelige forstærkninger til truppen i sommerpausen er et par af punkterne, men dette er en manager, som synes at være i stand til at få det bedste ud af det materiale, han får at arbejde med. 

Antonio Conte får helt sikkert prisen i denne sæson, og det ville også være barnligt at underkende hans indflydelse. Vi vidste dog alle, at talentet var til stede i Chelsea – det så man i 2014/15 – de skulle bare lige genopfinde sig selv.

Tottenham-spillerne konkurrerer i en højere vægtklasse, men leverer stadig knockouts.

Pochettino har gjort noget andet; han har ikke genskabt en succes, men snarere opfostret den fra nul rigtige. Han er en Tottenham-manager, som har formået at gøre udvikling normalt, hvilket de færreste Tottenham-tilhængere efterhånden turde drømme om. 

Hvis det er en managers opgave at skabe et hold, der er større end summen af de enkelte dele, klarer Pochettino opgaven bedre end de fleste. Hvis det er en managers opgave at give sit hold de bedst mulige chancer for at vinde, klarer Pochettino opgaven bedre end alle.

Han behøver ikke en pris for at retfærdiggøre det, han allerede har opnået på White Hart Lane, men vi skal som minimum være forsigtige med at overse ham. Tottenham-spillerne konkurrerer i en højere vægtklasse, men leverer stadig knockouts. Den næste kamp bliver at afholde Europas største klubber fra at kapre deres træner.