Skip to main content

The Gunners og The Blues var allerede inden gruppespillet gik i gang udråbt som de to forhåndsfavoritter til at løfte trofæet, og de har så sandelig levet op til deres favoritværdighed.

Unai Emerys tropper blev placeret i Gruppe E, hvor de fik selskab af Qarabağ, Vorskla Poltava og Sporting CP. Efterfølgende skulle de op imod henholdsvis BATE Borisov, Stade Rennais, Napoli og Valencia i knockout-kampene. Deres gabonesiske goalgetter Pierre-Emerick Aubameyang har fået netmaskerne til at blafre 8 gange i turneringen, og 4 af disse scoringer blev rent faktisk sat ind i de to semifinaler mod Valencia, som blev vundet med sammenlagt 7-3.

Maurizio Sarris mandskab endte i Gruppe L sammen med PAOK, MOL Vidi og BATE Borisov. De måtte ekspedere henholdsvis Malmö FF, Dynamo Kyiv, Slavia Prag og Eintracht Frankfurt ud i de efterfølgende knockout-opgør. Deres klart mest målfarlige spiller har været den franske forward Olivier Giroud, da han har noteret sig for hele 10 fuldtræffere, hvilket er nok til en delt førsteplads på topscorerlisten (sammen med Luka Jović fra Frankfurt). Han har dog ikke været på tavlen siden 4-3-sejren over Slavia Prag i kvartfinalerne.

I vores optakt finder du både bud på potentielle profiler og mulige målscorere fra de to hold samt en grundig gennemgang af deres europæiske bedrifter.

 

Arsenal

Arsenal har ikke været i en europæisk finale siden 2006, hvor de måtte se sig slået med 2-1 af FC Barcelona i Champions League. For at finde deres seneste europæiske trofæ skal vi helt tilbage til 1994, hvor de vandt UEFA Cup Winners’ Cup ved at slå Parma med 1-0 i Telia Parken. De kan derimod trøste sig ved, at deres spanske manager har vundet Europa League intet mindre end tre gange i træk fra 2013 til 2016, da han stod i spidsen for Sevilla. Unai Emery er altså udmærket klar over, hvad det kræver at vinde en finale.

Hvis The Gunners skal gå hele vejen, afhænger meget af deres drabelige duo; Pierre-Emerick Aubameyang og Alexandre Lacazette. Gaboneseren og franskmanden har tilsammen scoret 50 mål i denne sæson, hvilket må siges at være yderst imponerende. Aubameyang har garnet 31 gange, mens Lacazette står noteret for 19 kasser.

Du kan få odds 2.75 på et pletskud fra Pierre, mens der er odds 3.15 at hente, hvis Lacazette laver mindst ét mål i Europa League-finalen.

 

Chelsea

Chelsea vandt Champions League i 2012, da de besejrede Bayern München i finalen efter forlænget spilletid og en straffesparkskonkurrence. Allerede året efter løftede de endnu et europæisk trofæ. Her blev Benfica besejret med 2-1 på Amsterdam Arena, og derved kunne London-klubben fejre deres første Europa League-titel. Maurizio Sarri har dog aldrig prøvet at vinde et trofæ i sine 29 år som cheftræner, så det ville være en stor bedrift for den 60-årige italiener at stå som sejrherre på Baku Olympic Stadium.

Sarri skal med stor sandsynlighed sætte sin lid til Eden Hazard, hvis trofæet skal ende i den blå del af London. Belgieren har med afstand været den mest målfarlige Blues-spiller i denne sæson, da han har scoret 19 gange og endda også har noteret sig for 16 assists i processen. Det er dog ikke lykkedes ham at lave mål i Europa League endnu, hvilket blandt andet hænger sammen med, at han kun har fået 362 spilminutter i turneringen indtil videre.

Vi giver odds 2.65, hvis Hazard hamrer kuglen ind bag sin tidligere holdkammerat Petr Čech.

Hvem har du mest fidus til i finalen; The Gunners eller The Blues?