Manchester City – Wolverhampton (spilstop mandag 21.00)
Seneste nyt:
Mendy skulle være eneste reelle spiller fra en mulig startopstilling, som City står og mangler i aften. Wolves kan sågar prale ad at have alle mand til rådighed, så ingen undskyldninger for nogen af parterne i aften for ikke at levere varen.
Udvalgte stats:
– City har indkasseret mindst ét mål i deres seneste otte ligakampe
– 19 af Agüeros seneste 21 mål i PL blev scoret på hjemmebane
– Wolves har kun scoret fem mål før pausen i denne sæson, lavest af alle i PL
Opdateres mandag…
Burnley – Fulham (spilstop lørdag 16.00)
(draw-no-bet) 1, 30 units
Odds 1.65
Det kan dårligt undgå at have gavnet Burnleys selvtillid, at de nu har taget tre sejre i træk. Det har givet lidt ro, og det har helt sikkert også gavnet, at de har fået Tom Heaton tilbage i kassen.
De har holdt nullet i deres seneste to hjemmekampe, og møder nogle gæster fra London, som har fået to point på udebane i hele sæsonen. Det er svært at opbygge en sag på Fulhams vegne, når Burnley ikke synes ramt af nævneværdige fravær.
Krydset kan komme i betragtning, fordi det trods alt er en vigtig kamp i bundstriden, og derfor vælges ovennævnte væddemål fremfor det rene 1-tal.
Seneste nyt:
Robbie Brady er i karantæne og Aaron Lennon er skadet. Johann Gudmundsson kaldes tvivlsom for hjemmeholdet. Hos Fulham skulle de være uden Andre-Frank Zambo Anguissa og Alfie Mawson, og det er ikke så godt at undvære sidstnævnte. Han har spillet 10 og siddet ude i 11 af Fulhams seneste 21 kampe, og de har fem nederlag med ham og otte uden ham.
Udvalgte stats:
– Burnley har ikke tabt hjemme til Fulham i en ligakamp siden 1951. Eller i 29 opgør
– Det er ligaens to mest gavmilde forsvar, som tørner sammen på Turf Moor
– Mitrovic scorede i Fulhams to første udekampe i denne sæson, men har ikke scoret i de ni efterfølgende
West Ham – Arsenal (spilstop lørdag 13.30)
Seneste nyt:
Seneste nyt fra West Ham er, at Chicharito og desværre også Marko Arnautovic er tvivlsomme. Det skulle være helt sikkert, at Winston Reid, Manuel Lanzini, Carlos Sanchez, Andriy Yarmolenko, Ryan Fredericks, Fabian Balbuena og Jack Wilshere alle må sidde over. Hos Arsenal sidder Rob Holding, Danny Welbeck og Henrikh Mkhitaryan helt sikkert over, men ellers lysner det på skadesfronten hos Gunners.
Udvalgte stats:
– Arsenal er dén modstander, som West Ham har tabt flest PL-opgør imod (29)
– West Ham er uden sejr i 10 hjemmekampe mod Arsenal, hvoraf syv blev tabt
– Arsenal har scoret i deres seneste 15 udekampe i træk i PL
Cardiff – Huddersfield (spilstop lørdag 16.00)
(0-1) 1, 40 units
Odds 3.70
Det siges, at stimer er til for at blive brudt, og dét mantra håber de i hvert fald hos Huddersfield snart indtræffer. Det hedder nu ni nederlag i træk og der er ganske enkelt bare ikke meget lys i horisonten.
Cardiff har vundet fire hjemmekampe, blandt andet over Fulham og Southampton, de to klubber som sammen med Huddersfield ligger under stregen, så de har åbenbart en god fidus med at slå til i de for dem så vigtige kampe mod ligeværdige modstandere.
Fire af Cardiffs fem sejre i denne sæson var på ét overskydende mål, og syv af Huddersfield seneste ni nederlag var på ét overskydende mål. Derfor! Hælder man alligevel mest til hjemmeholdet, hvad jeg gør, synes der god værdi i at jagte en kneben sejr.
Seneste nyt:
Cardiff har en række tvivlsomme spillere til lørdagskampen i form af Jazz Richards, Kadeem Harris, Danny Ward, Victor Camarasa samt Harry Arter, mens Zohore igen skulle være dømt ude. Hos gæsterne kaldes Tommy Smith tvivlsom, mens Abdelhamid Sabiri, Aaron Mooy og Danny Williams skulle være dømt ude.
Udvalgte stats:
– Huddersfield har kun én sejr i 12 ligakampe mod Cardiff, og tabte de seneste seks udekampe
– Både Cardiff og Huddersfield har spillet fem PL-kampe i januar og begge tabte alle fem
– Huddersfield har tabt otte kampe i træk, hvilket er klubrekord
Brighton – Liverpool (spilstop lørdag 16.00)
Seneste nyt:
Mat Ryan og Alireza Jahanbakhsh er dømt ude for hjemmeholdet sammen med José Izquierdo, mens Bernardo kaldes "tvivlsom". Liverpool må undvære Joe Gomez og Dejan Lovren, men har måske Matip til rådighed. Desuden må Jordan Henderson muligvis sidde over.
Udvalgte stats:
– Brighton er dén klub, som har scoret flest mål efter dødbolde i denne sæsons PL. Næstbedst er Liverpool
– Glenn Murrays fire seneste scoringer var alle kampens første mål
– Liverpool kan tabe tre udekampe i træk for første gang siden november 2014
Crystal Palace – Watford (spilstop lørdag 16.00)
Over 4.5 kort, 20 units
Odds 3.25
Palace har det med at spille rimeligt fair på hjemmebane, hvor de snitter 1.10 gule kort pr. kamp i denne sæson. Watford kan dog godt finde ud af at gå til stålet på udebane, og når de møder Palace, har "The Eagles" heller ikke noget imod at finde stålbørsten frem.
De seneste tre gange, disse to London-klubber har tørnet sammen, hvilket iøvrigt falder sammen med de tre gange, Palace har mødt Watford med Roy Hodgson som manager, blev der uddelt hhv. seks gule kort, otte gule kort samt fire gule og et gult/rødt.
Med andre ord: de seneste tre opgør var over ovennævnte grænse på 4.5 kort, hvorfor odds 3.25 i mine øjne ser fristende ud.
Seneste nyt:
Benteke har fået selskab af Pape Souare på skadesbænken hos Palace. Watford skulle mangle André Gray igen, Prödl kaldes atter tvivlsom, og det samme gør Kabasele i denne weekend.
Udvalgte stats:
– Kun Liverpool, Chelsea og Spurs har holdt buret rent flere gange end Palace i denne sæson
– Zaha har hverken scoret eller leveret en assist i hans seneste 12 PL-kampe
– Fire af Troy Deeneys fem mål i denne sæson blev scoret på udebane
Leicester – Southampton (spilstop lørdag 16.00)
(draw-no-bet) 1, 70 units
Odds 1.41
Fem gange i træk har Saints været på besøg hos Leicester uden at score. Leicester har så heller ikke scoret i de seneste tre, bare nævnt som advarsel, inden man farer i byen på 1-tallet.
Det sidste kunne man nemlig godt være fristet til, når man ser, hvem gæsterne må klare sig uden. Tjek nedenstående, det er mildest talt voldsomt og tag nu bare en spiller som Danny Ings. Han har spillet 12 og siddet ude i ni af Southamptons seneste 21 kampe. De vandt tre med ham. De vandt nul uden ham.
Hvis så der var nogle af stamspillere til at erstatte ham, men dem mangler Southampton så også i hobetal. Fem af de førnævnte ni kampe uden Ings var på udebane, og disse gav ét point. Det var så utroligt nok mod Chelsea, hvor Saints spillede 0-0.
Leicester kan have svært ved at score, og derfor tør jeg ikke stole blindt på, at de klarer opgaven her, men kommer der en vinder, vil det være ufatteligt, hvis Southampton præsterer sejren med så mange spillere ude.
Leicester tabte deres seneste hjemmekamp. De har ikke tabt to hjemmekampe i træk i ordinær spilletid siden januar/februar 2017.
Seneste nyt:
Charlie Austin har karantæne sammen med Pierre-Emile Højbjerg. Steven Davis er skiftet til Rangers. Mario Lemina, Danny Ings, Ryan Bertrand og Michael Obafemi skulle alle være dømt ude. Gabbiadini er blevet solgt. De har mildest talt problemer på mandskabsfronten hos Southampton! Leicester har Jonny Evans og Daniel Amartey ude.
Udvalgte stats:
– Southampton har ikke scoret i fire PL-udekampe i træk mod Leicester
– Leicester har hentet 12 point i denne sæson efter at være kommet bagud, bedst af alle sammen med Arsenal
– Southampton har anvendt 26 spillere i denne sæson. Sammen med Tottenham flest af alle klubber
Chelsea – Newcastle (spilstop lørdag 18.30)
Seneste nyt:
Hos Chelsea bliver Alvaro Morata sandsynligvis ikke klar, Ruben Loftus-Cheek skulle også være ude og Fabregas er feset af til Monaco. Newcastle er uden Ki Sung-yueng og Yoshinori Muto, og så skulle Mohamed Diame, Jonjo Shelvey og Paul Dummett være "tvivlsomme".
Udvalgte stats:
– Chelsea scorede 11 mål i deres seneste 10 ligakampe
– Ikke siden 1988 kiksede det for Chelsea med at score i årets to første ligakampe
– Ross Barkley har mødt Newcastle tre gange på hjemmebane i PL og scorede i dem alle
Everton – Bournemouth (spilstop søndag 15.15)
Over 3 mål, 30 units
Odds 2.16
Der blev scoret 19 mål i alt i de seneste fire dueller mellem disse to. Mindst tre mål hver gang. Begge hold på tavlen hver gang. Eftersom Bournemouths defensiv har været hullet som en si i det meste af en måned, går jeg med mål endnu engang.
The Cherries har indkasseret 15 mål i fire kampe, og syv af deres seneste ni udekampe havde mindst tre mål. Det er lidt mere blandet, hvad Everton leverer, men begge hold var på tavlen i deres seneste fem hjemmekampe, så igen: jeg går efter mål.
Seneste nyt:
Everton skulle være så heldige at have samtlige spillere til rådighed. Så heldige er gæsterne ikke, da de bider negle over både Joshua King og Callum Wilson, mens Francis, Cook og Smith alle stadig skulle være ude.
Udvalgte stats:
– Everton vandt alle tre hjemmekampe mod Bournemouth i PL, men vandt ingen af deres fire udekampe
– Eddie Howe har mødt Marco Silva tre gange og har endnu til gode at slå manager-kollegaen
– Everton har kun vundet én af deres seneste otte kampe
Tottenham – Manchester United (spilstop søndag 17.30)
Seneste nyt:
Victor Wanyama skulle være eneste Spurs-spiller, som helt sikkert ikke bliver klar. Eric Bailly er fortsat i karantæne for United, Marcos Rojo er skadet, mens Chris Smalling er tvivlsom. Alexis Sanchez er også udstyret med et spørgsmålstegn.
Udvalgte stats:
– United har ikke slået Tottenham i en udekamp i deres seneste seks forsøg
– Tottenham har ikke spillet uafgjort i 25 ligakampe i træk: klubrekord
– Tottenham har fire sejre og fire nederlag i deres seneste otte hjemmekampe mod top seks-hold