Fodbold

Mål er en mangelvare før vigtigt lokalopgør mellem AGF og Randers

september 8, 2017

Alvoren melder sig nu for Randers og cheftræner Kristjansson, der har fire på papiret ganske overkommelige kampe mod først AGF og så Lyngby, OB og Horsens. Spørgsmålet er, hvor længe den islandske cheftræner kan beholde sit job, hvis sæsonens første ligasejr bliver ved med at udeblive.

AGF har nu holdt nullet i tre opgør på stribe. Det er altså ikke godt nyt for et hold som Randers, der kun har lavet to mål i efterårets syv ligakampe, og som før landsholdspausen blev holdt til nul rigtige af oprykkeren Helsingør.

Bare fordi AGF holder buret rent, er det ikke garanti for tre point.

I det hele taget er mål ikke noget, der kommer let til nogen af de to jyske hold i denne sæson, og bare fordi AGF holder buret rent, er det altså ikke garanti for tre point. Stemningen er dog væsentlig bedre hos hjemmeholdet, der lader til at have fundet sig selv, og som trods en noget anstrengt statistik mod netop Randers, er fortjent favorit lørdag.

1-1 endte det, da klubberne tørnede sammen i Randers i marts, og endnu en pointdeling er bestemt ikke urealistisk her. Dette efterår har ingen af holdene været skarpe foran kassen, så hvorfor ikke satse på endnu et kryds – denne gang uden mål.

Ingen af de to hold har spillere i karantæne.

1, X eller 2: Sats på X’et til odds 3.40
Resultattip: Sats på 0-0 til odds 9.50
Andet spil: Sats på under 2.5 mål til odds 1.73

Se med herunder, hvor Anders Sigdal, Emil B. Klintorp og Jacob Hansen analyserer AGF-Randers: