Det er 17. gang, at turneringen skal afvikles, og anden gang at Emiraterne agerer værtsnation. Det er til gengæld første gang, at slutrunden indeholder intet mindre end 24 nationer, og det lugter af en ganske markant udvanding af konceptet.

Også i denne verdensdel er der uhyre stor forskel på god og dårlig, og udvidelsen til 24 har givet lande som Indien, Palæstina, Kirgisistan, Yemen og Libanon en chance, de sandsynligvis ikke ville have tilspillet sig i det næste århundrede.

Antallet af nationer giver seks grupper, præcis som ved den seneste EM-slutrunde, og videre til næste runde går de to bedste fra hver gruppe, samt de fire bedste treere.

Finalen afvikles fredag 1. februar på Zayed Sports City Stadium i Abu Dhabi, og ud fra oddsene at dømme, er Sydkorea favoritter til at tage trofæet. At dømme efter de seneste Asian Cups virker det dog ikke som nogen synderlig god idé at satse sine skillinger på sydkoreanerne.

De har vundet turneringen to gange, men det var også de to første gang, den blev afholdt. I 1956 og 1960. For at sige det anderledes: de har ikke vundet trofæet, siden de senest var værtsnation.

Det skal dog lades Sydkorea, at de har kredset om trofæet de senere gange. De nåede semifinalen i de sidste tre udgaver, nappede bronzen i '07 og '11, mens de for fire år siden havde værtsnationen Australien ude i forlænget spilletid, før de måtte overgive sig.

Kan man måske deraf udlede, at det i sidste ende kniber med nerverne, når afgørelsens time oprunder? Det kan dog være, at det har løftet nationen, at man formåede at vinde Asian Games tilbage i august/september.

Ganske vist hed det en U23-turnering, men der er gengangere i truppen, ikke mindst Tottenhams Heung-Min Son, der dog ikke spiller de to første kampe. 

Iran vurderes også som en varm favorit, men også her bør man være påpasselig. De har også vundet turneringen to gange, men helt tilbage i 1968 og 1976 og de har aldrig vundet turneringen, hvor de ikke selv var værtsnation. 

Siden 1984 har blot fire nationer fordelt trofæerne iblandt dem. Det gælder Saudi Arabien, Irak, Australien og Japan. Sidstnævnte er topscorer med fire titler, og, interessant nok, kun én af disse vundet som værtsnation.

I fire af de seneste fem slutrunder nåede de mindst semifinalen, og sidste sommer var de eneste asiatiske nation, som præsterede at videre fra gruppespillet ved VM-slutrunden.

Her vil nogen måske også huske, at de havde de senere bronzevindere fra Belgien slemt på hælene i den første knock out-runde med en føring på 2-0, før belgierne satte spurten ind.

Deres gruppe med Turkmenistan, Oman og Uzbekistan giver dem ikke problemer, men til gengæld kan de allerede ryge ind i Australien i kvartfinalen, hvis begge nationer vinder deres gruppe.  

Det er derfor en smule risikabelt at satse på én af disse nationer allerede fra turneringens start. Det skal dog med, at Australiens trup har undergået en forandring i forhold til sidste sommers VM-slutrunde.

Mile Jedinak og Tom Cahill har trukket tilbage fra den internationale scene, desuden er Aaron Mooy skadet, Daniel Arzani ligeså og Mathew Leckie er tvivlsom. Efterlader det en trup, der er stærk nok til at slå et Japan-hold, der har været utroligt målsøgende siden VM?

Hvad så med Saudi Arabien? Historik gør de det virkeligt godt ved Asian Cup med tre titler siden 1984, og de vandt bla. titlen, da Asian Cup senest blev afviklet i Emiraterne.

I seks af de seneste ni uadgaver nåede de mindst semifinalen. De høstede god erfaring ved VM-slutrunden sidste sommer, og i en gruppe med Qatar, Nordkorea og Libanon får de ikke problemer med at gå videre.

"Problemet" kan opstå, hvis de slutter toer i deres gruppe, og Japan som ventet vinder deres. I så fald tørner disse to nationer nemlig sammen allerede her. Og herefter sandsynligvis, som nævnt, Australien.

Værtsnationen er som regel en solid outsider, og odds 12.00 kunne faktisk godt friste til indskud. De er immervæk ikke mere "blinde", end at de vandt bronze for fire år siden i Australien.

De åbner i en gruppe med Bahrain, Indien og Thailand. Det vil være en sensation af umådelige proportioner, hvis de ikke går videre.

Kan de magte at vinde gruppe, hvilket bestemt ikke synes uoverkommeligt, skal de i første knock out-runde op imod en treer.

Med mindre en af de større nationer virkeligt har kvajet sig i deres første kampe, burde et møde med en treer være muligt at håndtere for værtsnationen.

Herefter venter en kvartfinale mod sandsynligvis vinderen af et opgør, der hedder Uzbekistan og Syrien. Svært, men ikke umuligt, og så er odds 12.00 fremme i semifinalen, hvor alt kan ske i forlænget spilletid eller straffesparkskonkurrence.

Hvis turneringen går nogenlunde, som oddsene forudsiger, befinder F.A. Emirater sig herefter i den nederste turneringshalvdel, mens Iran, Japan, Australien og Saudi Arabien befinder sig i den øvre.

De har kun været i én finale i turneringens historie. Det var i 1996, da de var værtsnation. Når de først frem til semifinalen, giver de ikke længere odds 12.00 for en titel, og så bliver der mulighed for at "handle" lidt´, hvis man er til den slags. 

Du kan se alle kampe live på streaming på www.unibet.dk, og der vil selvfølgelig også være spilforslag til en lang række af kampene i den fire uger lange slutrunde. 

Spilforslag: 
Japan vinder turneringen, 20 units
F.A. Emirater vinder turneringen, 20 units