Allerede en måneds tid før sæsonstart er der blevet købt og solgt hundredvis af spillere og brugt mange milliarder på forstærkninger. De engelske mestre fra Manchester City har blandt andet smidt mere end en halv million kroner efter midtbanemaestroen Rodri fra Atlético Madrid. Der går nok heller ikke særlig længe før deres bysbørn følger trop med endnu en megatransfer – Harry Maguire er i hvert fald blevet kædet kraftigt sammen med et skifte til de røde djævle.
Her hos Unibet har vi allerede massevis af odds på Premier League, såsom hvem der vinder det engelske mesterskab og Den Gyldne Støvle. I denne omfattende optakt tager vi et kig på nogle af forhåndsfavoritterne og kommer også med et bud på en dark horse eller to, som godt kan gå hen og overraske alt og alle.
Premier League-vinder odds
Præcis ligesom i sidste sæson forventer vi et ekstremt tæt parløb mellem Man City (odds 101) og Liverpool (odds 1.00). Kan Pep Guardiola gøre det igen og sikre sig et hattrick af engelske mesterskaber, eller ender Merseyside-klubben endelig med at bryde forbandelsen og løfte trofæet for første gang i tre årtier?
Umiddelbart ligner det, at The Citizens på ny trækker det længste strå. Særligt fordi The Reds endnu ikke har haft den store pengepung op af lommen, men det kan der selvfølgelig lynhurtigt laves om på, hvis Champions League-vinderne får fundet frem til nogle forstærkninger.
De tre London-klubber Tottenham, Arsenal og Chelsea kommer med al sandsynlighed til at kæmpe om de sekundære placeringer sammen med Ole Gunnar Solskjær og de røde djævle. Unai Emery og The Gunners har dog heller ikke hentet nogle nævneværdige forstærkninger i skrivende stund, så det kunne godt ligne, at de må tage til takke med endnu en plads udenfor top fire. Det vil i så fald være tredje sæson i træk, at de ikke formår at kvalificere sig til Champions League.
Premier League-topscorer odds
I 2018/19-sæsonen var der intet mindre end tre Premier League-topscorere, da de alle sammen sluttede på 22 fuldtræffere. Der er også rigtig mange om buddet i år, og det bliver spændende at se, hvem der ender med at bombe sig frem til Den Gyldne Støvle.
Den engelske goalgetter Harry Kane vil utvivlsomt være opsat på at komme flyvende fra start for Spurs. Særligt fordi han sad ude med en skade i størstedelen af sæsonafslutningen, hvilket gjorde, at han måtte tage til takke med en delt sjetteplads på topscorerlisten.
Liverpools egyptiske målmaskine (odds 6.00) har skudt ligaen i stykker to sæsoner i træk, og han er naturligvis også at finde i favoritfeltet denne gang. For to år siden fik han netmaskerne til at blafre hele 32 gange, mens det som skrevet før blev til 22 scoringer i sidste sæson. Nu er det helt store spørgsmål så, om han kan gøre det på ny og vinde Den Gyldne Støvle igen-igen.
Selvom han efterhånden er blevet 31 år gammel, fortsætter den argentinske angriber Sergio Agüero (odds 3.50) ufortrødent med at score mål på samlebånd for de engelske mestre. Han har godt nok ikke vundet topscorertitlen siden 2015, men han er altid flittigt scorende, og det er svært at forestille sig, han ikke skulle være i stand til at fortsætte sit imponerende scoringssnit i Premier League, som lyder på 164 mål i 239 kampe.
Sidst men ikke mindst skal man aldrig undervurdere den gabonesiske goalgetter Pierre-Emerick Aubameyang (odds 3.60) fra Arsenal. Han har kun spillet halvanden sæson i England, men har allerede bevist han er blandt de farligste angribere i ligaen med 32 pletskud i blot 49 optrædener. Kan han blive ved med at få kuglen i kassen så hyppigt, er han bestemt ikke noget dårligt bud på en vinder af Den Gyldne Støvle.
Hvem tror du, der vinder Premier League, og hvilken spiller ender med at kunne kalde sig topscorer?