Da Gareth Bale blev solgt til Real Madrid i 2013, brød Tottenham-tilhængerne deres hoveder med, hvem klubben ville hente for at rette op på sagerne. Snarere end at fokusere på en enkelt plads brugte folkene fra det nordlige London masser af penge på at øge truppens bredde og købte spillere, som mange mente, ville gøre dem til et fast indslag i Champions League. Selvom Bale igen og igen havde erobret point takket være en perlerække af skønne scoringer, troede tilhængerne på det, da man gik ind til sæsonen. 

Roberto Soldado kom til efter en sæson med 24 mål i det spanske, mens Paulinho blev udnævnt til den brasilianske Frank Lampard. Vlad Chiriches, Etienne Capoue, Nacer Chadli, Erik Lamela og Christian Eriksen udgjorde resten af de indkøb, der på det tidspunkt blev kaldt 'the Magnificent Seven’. Fem år senere er Lamela og Eriksen de eneste tilbageværende. Lamelas tid i klubben har været fyldt af kritik og skader, men han er alligevel den dag i dag en nøglespiller i Mauricio Pochettinos trup.

Det er dog Eriksen, der har været den klart største succes af de syv spillere, der kom til klubben tidligere i dette årti. Inden Pochettino fik nallerne i danskeren, blev han betragtet som en lige-ved-og-næsten-spiller – én, der havde evnerne til at bringe sit spil op på næste niveau, men som ikke rigtig kunne indfri sit potentiale. Under argentineren har Eriksen udviklet sig til at være en bærende søjle for Spurs. Ja, han har sine off days, men når regningen gøres op, er den 26-årige en af klubbens vigtigste spillere.

Siden Pochettino tog over i Tottenham i 2014, har Eriksen haft flere nøgleafleveringer (441) end nogen anden Premier League-spiller ifølge statistikhjemmesiden WhoScored.com. Tilhængerne var dog til fulde bevidst om hans kreative evner, og det var en af de primære grunde til, at han blev hentet til klubben i 2013 – og snarere har det været managerens evne til at gøre Eriksen til meget mere end en traditionel 10'er, som har skubbet spilleren op blandt de allerbedste i Europa.

Mod Manchester United for nylig var det f.eks. kun Dele Alli (12,32 km), der løb mere end Eriksen (12,29) til trods for, at Spurs havde 61,2% af spillet. En anden dag – og med en smule mere skarphed foran mål – havde klubben fra Nordlondon taget alle tre point i stedet for at brænde chance på chance over for en storspillende David De Gea. Statistikken fortæller sin histore om, hvilken type midtbanespiller Eriksen er blevet, og Pochettinos vilje til at udvikle spilleren bærer en stor del af ansvaret.

Siden han kom til, er det kun Nemanja Matic (692) – en skolet defensiv midtbanespiller – der har erobret flere bolde end Eriksen (575) i den midterste af de tre zoner på banen. I samme periode har Eriksen ifølge WhoScored.com erobret tredjeflest bolde på den sidste tredjedel af banen (103). Han er siden blevet den perfekte blanding af en 8'er og en 10'er og kan tilmed spille ude i siden, hvis det er nødvendigt. Hans samarbejde med folk som Harry Kane, Dele Alli og Son Heung-Min har gjort Tottenham til et af de mest underholdende mandskaber i Premier League, og Eriksen er den lim, der binder holdet sammen.
 

Christian Eriksen: Since the start of the 2014/15 Premier League season, only Nemanja Matic (692) has won possession in the midfield third more times than @ChrisEriksen8 (575)

For more player stats — https://t.co/uKbjDP0WEj pic.twitter.com/ntlem4pTe1

— WhoScored.com (@WhoScored) January 16, 2019

Med mindre end halvandet år tilbage af kontrakten begynder man i Spurs at blive bekymret for, om Eriksen snart er fortid i klubben. Tottenham er desperat efter at få den danske landsholdsspiller til at skrive under på en forlængelse, men kontraktforhandlingerne er strandet. Eriksens tanker om det næste træk er tilsyneladende ikke økonomisk begrundet, men snarere motiveret af ønsket om at komme øverst på sejrsskamlen. Spilleren nærmer sig toppen af sin karriere, og han er opsat på at erobre trofæer, inden hans tid på øverste niveau lakker mod enden.

Spurs er ganske vist stadig med i FA Cup'en og Carabao Cup'en, men frustrationen over manglende titler fylder utvivlsomt en del i Eriksens sind, og hans talent berettiger til mere end at slutte som nummer to eller tre sæson efter sæson. Hans farvel vil være en bitter pille at sluge for tilhængerne á la dengang, Luka Madrid og Bale tog til Madrid i henholdsvis 2012 og 2013.

Det kan også ske, at Spurs vælger at tage pengene til sommer i stedet for at miste ham på en fri transfer i 2020. Dermed er tilhængerne nu vidner til begyndelsen til enden for en af de primære figurer i Pochettinos Tottenham-revolution. Real og Barcelona holder begge et vågent øje på Eriksen, hvilket gør det sværere og sværere for klubben at overbevise danskeren om at blive i hovedstaden – selv med tilbagevendende Champions League-kampe og et nyt stadion i horisonten. Hans exit – såfremt det kommer til sommer – bliver hårdt at være vidne til, og den næste udfordring bliver at finde en erstatning, der kan operere i samtlige midtbaneroller og bidrage med den samme arbejdsindsats som Eriksen.

Nu hvor Kane er meldt ude indtil marts, og Son er på landsholdstjeneste, øges presset på Eriksen i forhold til at tage styringen i kampene og diktere tempoet på midtbanen såvel som på den sidste tredjedel. Det voksende ansvar vil dog kun booste en spiller, der kan være iskold, når det kræves.

Hvis Spurs ikke er i stand til at lokke ham til at blive i London, så kan tilhængerne i det mindste glæde sig over at have set en spiller udvikle sig til det verdensklassetalent, han er i dag, og stole på, at den sportslige ledelse kan hente en superstjerne, der bare nærmer sig Eriksens kaliber. For som tilhængerne ved: Når Eriksen har én af sine dage, er der ingen bedre i Premier League.