Skip to main content

Med en plads i toppen af Premier League-tabellen med fem sejre i fem kampe og et Super Cup-trofæ på hylden ved siden af Champions League-trofæet, er Liverpool – efter et enkelt nederlag til nummer to i Serie A, Napoli – blevet stemplet som ”chumps”.

Sådan lyder den nedladende overskrift på bagsiden af The Mirror i dag.

Efter at have banket 15 mål ind i de fem ligakampe resulterede nul mål, et tvivlsomt straffe og en ”off night” for de tre i front i, at Liverpool fik deres første nederlag siden de tabte 3-0 til Barcelona i den første kamp i semifinalerne i Champions League.

Resultatet på Camp Nou i maj ledte sammen med sidste sæsons nederlag i gruppespillet til Napoli, Røde Stjerne Beograd og Paris Saint-Germain til, at BT Sports’ kommentatorer i Napoli-kampen bekymrede sig over Liverpools form på udebane i Europa.

Det er trods alt mere fair end at kalde de europæiske mestre for chumps. Men hvor meget er en reel bekymring, og hvor meget er et forsøg på at skabe en historie? Husk at Liverpool vandt 4-1 i Porto og 3-1 ude mod Bayern München sidste sæson, hvor sidstnævnte helt sikkert er blandt Liverpools bedste udebanesejre på kontinentet. Inden da fik de vigtige sejre hos Manchester City (2-1) og Porto igen (5-0).

Så det er ikke fordi, de ikke kan vinde på udebane i Europa. Men sidste oktober blev Liverpool spillet af banen i Napoli og forlod Italien uden at have haft et eneste skud på mål.

Carlo Ancelottis trup dominerede kampen den aften og havde højere boldbesiddelse, afleverede bedre og havde 14 skud på mål sammenlignet med 4 fra The Reds. De fortjente i det hele taget de tre point, selvom det først var i det 90. minut, at Lorenzo Insigne scorede det afgørende mål.

Inden da ville uafgjort have været et røveri for Liverpool – et point vundet mod alle odds. Men tilbage til det vi så i denne omgang: Liverpool tabte, kom tomhændet hjem og fik ingen point. Det er facts.

Men Liverpool var langt bedre, end de var i Napoli for 11 måneder siden. Dengang var Jürgen Klopp efter sine spillere for deres optræden. ”Du bliver nødt til at bevare roen i en kamp som denne, men vi var for stressede med bolden,” forklarede han. ”Vi havde gode momenter, men ikke nok.”.

Denne gang var træneren tydeligvis utilfreds med et hovedrystende straffespark, der vendte kampen. Beslutningen efter 82. minutter hvor Andy Robertson skulle have spændt ben for Keso Callejón, var den anden kamp i træk, hvor VAR ikke kunne rydde op i en dommers bommert, efter en håbløs beslutning om ikke at tjekke om Joel Matip skulle have haft straffespark mod Newcastle i weekenden.

Hvad er pointen med VAR, hvis det ikke kan rette fejlene? Lige nu føles det som om, den dommer der følger med på skærmen, ikke vil blive uvenner med dommeren på banen, og at han har mulighed for at gemme sig bag begrundelsen om, at en fejl skal være klar og tydelig. Udover denne beslutning sad Liverpool på bolden, skabte chancer og burde have scoret. At Napolis Allan efter 72. minutter fik krampe, var et klart tegn på den udfordring, Liverpool var for deres modstandere.

Sadio Mane vil stadig spørge sig selv, hvordan han forspildte chancen for lave en aflevering til Mo Salah, der ville have givet et nemt mål. Salah må samtidig bande over Alex Merets målmandsevner og det fremragende forsvar fra Kalidoe Koulibaly. Og Roberto Firmino må undre sig over, hvordan han kunne ramme ved siden af på sit hovedstød.

Fabinho havde styr på midtbanen, hvilket man ikke så sidste år, mens Adrians selvtillid i målet fortsætter med at stige, samtidig med at han havde en verdensklasseredning.

Et nederlag vil altid lede til kritik, men i dette omfang? Efter ét nederlag? Et nederlag hvor Liverpool spillede rimelig godt? Og når lederlaget i det store billede betyder meget lidt, da der stadig er alt at spille for i gruppen? Liverpool har været – og vil formentlig fortsætte med være – sejrsherrer på hjemmebane, og Napoli vil have hænderne fulde, når de skal gentage denne uges resultat på Anfield sidst i november.

Inden det sker, besøger Red Bull Salzburg Merseyside, The Reds besøger Genk og belgierne spiller returkampen på den fjerde kampdag. Ni point ud af ni mulige er slet ikke urealistisk for dette Liverpool-hold. I mellemtiden er historien hvad den er, og Liverpool må leve med overreaktionerne.

Til sidst et stykke trivia. AC Milan var den sidste Europæiske Mester der tabte åbningskampen, da de skulle forsvare titlen i 1994, med et 2-0-nederlag til Ajax. De nåede hele vejen til finalen, hvor de tabte til Ajax.

Så på trods af reaktionen er alt ikke tabt. De føromtalte “chumps” har alle muligheder for at blive champs igen.