Skip to main content

Længste ubesejrede stime:

Barca er efter søndagens 2-2 mod Real Madrid oppe på 42 kampe i La Liga uden nederlag. En rekord Real Sociedad tidligere var indehaver af fra sæsonen 1979/80.

Bedste start nogensinde på en sæson:

Valverdes mandskab er nu oppe på 35 kampe i denne sæson uden nederlag. Den tidligere rekord blev sat af Pep Guardiolas mandskab i 2010/11, hvor de gik 31 runder.

Rekord i at ramme aluminiummet:

De har ramt enten overlægger eller stolpe 32 gange i denne sæson. Flest af alle hold i Europas fem største ligaer. Det er i øvrigt tredje sæson i træk, at Barca topper denne liste i La Liga. 

Flest come backs:

Barca har været bagud 9 gange i sæsonens løb og stadig fået enten ét eller alle tre point.

El Clasico:

Da de vandt 3-0 på Bernabeu i december var det tredje ligasejr i træk på udebane over Real Madrid. Det er første gang, Barca præsterer en sådan stime.

Anoeta:

Barca vandt for første gang i 11 år på udebane over Real Sociedad, da de kom fra 0-2 nede til at vinde 4-2.

Stærkt forsvar:

Efter 10 runder havde Barca blot indkasseret 3 mål. Ny rekord.

Ustoppelige Messi:

Troldmanden var på pletten igen mod Real Madrid, og skulle ifølge Barcelonas hjemmeside have overtaget Gerd Müllers rekord for flest mål for en enkelt klub i de største europæiske ligaer.

Allestedsnærværende Suarez:

Efter at have scoret i udesejren over Malaga har Suarez nu scoret mod samtlige modstandere i La Liga.

Talismanen:

Målmand Ter Stegen har været på banen i alle de nu 42 kampe, hvori Barcelona har undgået nederlag.

Kilde: www.fcbarcelona.com