Oppe i det nordøstlige hjørne af England ligger en by ved navn Sunderland. Den ligger i det county, som bærer navnet Tyne and Wear opkaldt efter to floder af samme navn.

Her har de en fodboldklub: Sunderland A.F.C. Da klubben i sæsonen 2017/18 rykkede ud af The Championship og dermed skulle ned i den tredjebedste række for kun anden gang i klubbens over 100-årige historie, sad der et tv-hold og fik en smart idé.

"Skal vi ikke høre, om vi må følge klubben på nært hold igennem en hel sæson", lød idéen, og vil det mon være for meget at antage, at det var med den klare intention at følge klubben i dét, der skulle være en oprykningssæson tilbage til Premier League? 

Sådan kom det ingenlunde til at gå, og for dramaets skyld kan man som neutral iagttager kun sige "heldigvis". En oprykningssæson kunne umuligt have leveret samme dramatiske dokumentar som den Netflix-serie, der endte med at bære navnet Sunderland 'Til I Die.

I stedet for jubel og rygklapperi får tv-holdet, der virkelig får lov at gå tæt på, nu i stedet en sæson serveret, hvor noget nær alt, hvad der kunne gå galt, vitterlig også går galt. 

Der er ingen tvivl om, at ambitionen for sæsonen var oprykning, og en smagsprøve på tilhængernes mere eller mindre realistiske forventninger får man hurtigt i første afsnit, hvor vi følger den årelange sæsonkortindehaver på vej til den sidste venskabskamp, før den egentlige sæson skydes i gang.

Kampen står mod Celtic fra Skotland, og håbet er "at slå dem 4-0 eller 5-0 for at få et godt afsæt til sæsonen". Sunderland taber kampen 0-5…

Vi følger den katastrofale sæson over otte afsnit, der svinger imellem 36 og 46 minutter, og nærmest fra starten sidder man med fornemmelsen af, at det her aldrig kommer til at gå godt.

Der er ganske enkelt ikke megen gnist at spore i øjnene på spillerne, sæsonens første manager, Simon Grayson, indgyder heller ikke den store fightervilje, og man er ikke overrasket, da han bliver hældt ud undervejs.

Afløseren i form af chefen for det walisiske landshold, Chris Coleman, virker mere kampberedt og formår også at få størsteparten af tilhængerne på sin side. Man bliver dog aldrig venner med alle, som man med al ønskelig tydelighed får at se, da katastrofen, den anden nedrykning i træk, er en kendsgerning. Det er voldsomt.

De har ikke meget at glæde sig over i byen Sunderland som sådan. Stor arbejdsløshed ramte, da kulminer og skibsværfter lukkede. Ét kæmpe samlingspunkt er fodboldklubben, og var man ikke på forhånd klar over, hvor meget fodbold fylder i det nordøstlige England, vil dokumentaren være en kæmpe øjenåbner.

Man kan heller ikke være andet end imponeret over at se, hvor lidt der egentlig skal til for at gøre de utroligt trofaste tilhængere glade. Bare duften af et godt resultat, og det hele syder og koger, og man gad godt at have været med i bussen hjem fra udekampen mod Derby, der midt i en stime af negative resultater pludselig kaster en 4-1-sejr af sig. 

Det er således heller ikke svært at følge den lokale vrede over Jack Rodwell, som klubben hentede i Manchester City.

Nedrykningen fra Premier League kostede 85 ansatte jobbet, og efterhånden som sæsonen skrider frem, begynder mange af de ansatte at gøre sig tanker om, hvad der nu skal ske. Der er trods alt terminer at betale.

Samtidig dalrer den slambert til Rodwell rundt og hæver små 600.000 kroner om ugen uden at være så meget som i nærheden af aktivitet på banen. Han skal næppe vise sig i byen Sunderland på egen hånd en mørk aften. Nogensinde.

Sunderland A.F.C. vandt FA Cup'en tilbage i 1973. Den forrige titel kom i 1936. Det er med andre ord ikke en titelmagnet – alligevel er det en kæmpe klub med helt utrolige faciliteter, som aldrig i livet hører hjemme i den tredjebedste række.

Skal man endelig sætte en finger på noget i serien, er det, at vi kun flygtigt præsenteres for baggrunden til, hvorfor klubben er havnet i denne suppedas. Vi får et glimt af, hvor elendigt ledet den har været i årevis, men har man ikke fulgt forholdsvis tæt med i engelsk fodbold, vil dette alligevel ikke stå helt klart for én.

Man kan dog sagtens se serien uden dette kendskab, og man behøver såmænd ikke engang at være fodboldtilhænger for at kaste sig over den. Den er også et stykke samfundshistorie.

En fantastisk god serie, der kun kan anbefales varmt.

HA'WAY THE LADS!