FodboldPremier League

Under Solskjær har Pogba forvandlet sig til den midtbanespiller United håbede at få

januar 23, 2019

Man kan af og til få den tanke, at Paul Pogba næsten er for talentfuld.

Han er så dygtig, så god til så mange ting, at man i lang tid – uanset hvilken af midtbanepladserne han befandt sig på – ikke kunne undgå at fundere over, om ikke det var en smule spildte ressourcer.

Det spørgsmål er imidlertid ikke blevet stillet ofte de seneste seks uger. Under Ole Gunnar Solskjær har Paul Pogba scoret fem gange og lagt op til fire mål i seks ligakampe – en periode, hvor han også har bidraget med ni tacklinger og fem bolderobringer. Båret frem af Solskjær-revolutionens positive vinde spiller han med afstand det bedste fodbold i sin United-tid.
 

Spørgsmålet om hans placering er dog fortsat central. I 80'erne ville der aldrig have været et problem, Pogba havde været en Bryan Robson – boks-til-boks-midtbanespilleren, der specialiserede sig i langskudsmål og dybe løb, men som også var i stand til at sætte sig fysisk igennem. Den rolle er dog blevet effektivt udfaset fra fodbolden, nu hvor midtbanen er blevet kløvet over i to dele.

Det var tydeligt ved EM i 2016, at Pogba hverken passer naturligt ind i den ene eller den anden. Nu og da blev han brugt som en af de defensive midtbanespillere i en 4-2-3-1, men virkede konstant ukomfortabel med den disciplin, rollen krævede, når han måtte lægge bånd på sig selv frem for at følge sit instinkt og gå med frem som støtte for angrebet.
 

LÆS OGSÅ: Kevin-Prince Boatengs skifte til Barcelona giver besynderligt nok mening

Selvom han spillede rollen til perfektion – han er fremragende i området omkring boksen – så lod den til at skygge for en stor portion af det, der gør ham til så usædvanligt et talent. Han var dog heller ikke umiddelbart skræddersyet til den mere offensive midtbanerolle, da hans touch godt kan være lidt kluntet i tætbefolkede områder, og hans vendinger for langsomme til at trives med ryggen til målet.

Også her virkede det, som om han kun fik brugt halvdelen af sine evner, når man helt og holdent fjernede de stormløb, der på et øjeblik kan forvandle forsvar til angreb.
 

Så hvad skal man stille op med ham? Det er det samme problem, som adskillige trænere havde med Steven Gerrard; visse spillere synes simpelthen at være født i en forkert tid. Ved VM, da han var blevet to år ældre, accepterede Pogba de tungere defensive pligter, som Didier Deschamps pålagde ham som makker til N'Golo Kanté på den bagerste del af midtbanen.

José Mourinho var imponeret og udtalte, at VM-måneden med de mange intense kampe under maksimalt pres var den ideelle måde for Pogba at bevare "koncentrationen" på.

Det kan der være en gran af sandhed i, men måske ikke på den måde, Mourinho havde tænkt sig. Det er langt nemmere for en spiller at acceptere en unaturlig taktisk rolle i et halvt dusin kampe, hvor der er et verdensmesterskab på spil.
 

Der er åbenlyst en måde at få det bedste ud af Pogba på. Der var en grund til, at United gjorde ham til verdens dyreste spiller, da man købte ham (tilbage) i 2015, og den var, at han havde spillet ekstremt godt for Juventus. Dér opererede han til venstre på en tremandsmidtbane som del af et højt pressende mandskab, hvilket gav ham et lidt tilbagetrukket udgangspunkt, hvor hans fart og energi stadig var en faktor, samtidig med at han havde licens til at stryge med frem og bruge sine kreative egenskaber.

Den logik så dog ikke ud til at trænge igennem til United. Mourinho benyttede sig til tider af ham som del af en tremandsmidtbane, men som regel i en 4-3-3'er.
 

Kommer United i top-4? Se alle vores vinderodds på Premier League!

Sin vel nok bedste kamp under Mourinho spillede han fra en endnu mere tilbagetrukket position, da han i anden halvleg af comebacksejren over Newcastle agerede libero – en præstation, der viste præcis, hvor skarpt han læser spillet. Selv i den venstre side af midtbanen fik vi dog kun glimt af noget stort.

Under Solskjær har vi derimod været vidner til en formmæssig eksplosion. Så hvad har ændret sig? Til dels handler det om den generelle stemning på Old Trafford. Mourinhos afsked medførte en bølge af lettelse, der har løftet alle i klubben, og Pogba, hvis forhold til Mourinho var særlig dårligt, har åbenlyst draget fordel af udviklingen.
 

Der er dog også blevet justeret på det taktiske. Solskjær har primært brugt tre mand på midtbanen, men med Pogba – til venstre – som den mest fremskudte. Han har nydt friheden i ikke hele tiden at skulle bekymre sig om, hvad manageren ville sige, men har også haft en back til at løbe på ydersiden, hvilket medfører to ting: Det giver ham en afleveringsmulighed, samtidig med at det trækker en forsvarsspiller væk og skaber plads.

Det kan godt være, at post-Mourinho-euforien falmer med tiden. Det kan godt være, at modstanderne – bortset fra Tottenham har de seneste seks kampe ikke været de hårdeste – begynder at lure, hvordan de minimerer Pogbas manøvrerum.

Men lige nu har atmosfæren og Solskjærs taktiske idéer forvandlet Pogba til den spiller, United troede, de havde købt.