Efter sidste års skuffende sæson, har Boston Celtics brugt denne sommer på samle stumperne. Kyrie Irving er blevet erstattet af Kemba Walker, der ikke har Irvings talent, men til gengæld virker mindre humørsyg og forhåbentlig kan sikre lidt mindre postyr i omklædningsrummet. Al Horford er røget til Sixers, uden at Celtics ser ud til at have fundet en passende erstatning i forsvaret. Tyrkiske Enes Kanter ser dog ud til at kunne matche det meste af produktionen i angrebet – og samtidig til en væsentlig lavere løn.

Så selvom Celtics stadig er et konkurrencedygtigt hold, der burde kunne få hjemmebanefordel i slutspillet, er det svært at se holdet som en alvorlig mesterskabskandidat i år. Fokus er derfor delvist rettet mod fremtiden, og Jaylen Browns nye kontrakt er den første domino – en fireårig kontrakt til 115 millioner dollars, der starter til næste sæson.

Hvor meget er for meget?

Efter tre sæsoner i ligaen barberede Jaylen Brown denne sommer sin flap-top af for første gang. Men læser man reaktionerne på internettet, er det Celtics, der er blevet rundbarberet i kontraktforhandlingerne med Brown. Den generelle konsensus lader til at være, at Celtics har overbetalt Brown. Især da spillere som Sacramento Kings’ Buddy Hield samme dag fik 86 millioner dollars for fire år (med mulighed for at tjene op til 106 millioner dollars, hvis Hield opfylder en række krav, som at Kings når finalen, og at han bliver en All-Star) og Spurs’ Dejounte Murray fik 64 millioner dollars for fire år.

Jeg synes dog ikke, man kan sammenligne kontrakterne. Brown er næsten fire år yngre end Hield, og Murray har netop misset en sæson med en ACL-skade. Havde Brown siddet ude med en skade en hel sæson, havde Celtics sikkert også fået rabat. Jeg synes i det hele taget ikke, at kontrakten er så slem, som den bliver gjort til.

Havde general manager Danny Ainge ventet til næste sommer for at se, hvilke hold der ville matche en kontrakt, ville det ikke være urealistisk, at Brown ville blive endnu dyrere – især fordi næste års Free Agency ser ud til ikke at have mange store navne. Derfor er det heller ikke det store problem, at Celtics ikke har så mange penge at bruge næste sommer, da der alligevel ville være et smalt udvalg af spillere.

Året efter slutter Gordon Haywards kontrakt (medmindre han skulle vælge ikke at samle sin player option op – hvilket virker meget urealistisk), og til den tid vil Boston så efter alt at dømme lave en ny kontrakt med Jayson Tatum. Boston vil så have store kontrakter til Brown, Tatum og Kemba – men holdet kommer ikke til at skulle betale store beløb til alle fire spillere på en gang.

En ting er dog sikkert: Brown skal spille bedre end han gør nu, hvis han skal være pengene værd for Boston, og hvis dette trekløver skal blive en succes i fremtiden. Brown havde en skuffende sæson sidste år, hvilket blandt andet skyldtes skader, samt holdets mange andre velbeskrevne problemer. Samtidig eksperimenterede Brad Stevens med at have Brown kommende fra bænken, mens Hayward startede, uden at det rigtig syntes at lykkedes at finde den rette løsning – omend Browns spil blev bedre hen mod slutningen af sæsonen. Han leverede ligeledes en god optræden ved VM i Kina, hvor Team USA ellers skuffede.

Brown havde et væsentligt bedre år sæsonen forinden, hvor han sluttede af med at snitte 18 point i slutspillet og samtidig var den yngste Celtics-spiller nogensinde til at score 30 point i en slutspilskamp. I og med dette var mens Hayward og Irving var ude med skader, kan man forestille sig, at Brown er en spiller, der vil kan løfte sit spil, hvis man gør ham til en af de bærende kræfter i angrebet. Man kan også frygte, at slutspillet var en outlier, og Brown ikke kan nå det niveau igen – men det finder vi ud af over de næste år.

Mange munde at mætte

23-årige Browns potentiale er i begge ender af banen, så man skal ikke alene kigge på, hvor mange point han scorer. Med Kemba, Tatum og Hayward virker det ikke urealistisk, at han bliver fjerdevalget i angrebet – i hvert fald så længe Hayward stadig er i Boston. Kemba Walker var trigger happy hos Charlotte Hornets, men det kan skyldes manglen på bedre medspillere – den kommende sæson vil vise, hvor godt han tilpasser sig et hold, hvor han ikke skal trække læsset alene.

Ligesom Brown havde Tatum også en skuffende sæson sidste år, hvor han var blevet alt for glad for det ildesete midrange-skud. Han har derfor også brug for en stærk sæson, da han er den næste spiller, der kan forvente en stor kontraktforlængelse – formentlig endnu større end Browns – og det kan betyde, at han har kig mod kurven og ikke mod Brown.

Brad Stevens blev sidste sæson anklaget for at have et lidt for godt øje til sin tidligere college-spiller Hayward, så spørgsmålet er, om Hayward får kortere snor i denne sæson til fordel for Brown. Omvendt kan Hayward ske at have fundet formen efter sin skade, og så er vi tilbage til spørgsmålet om, hvad Browns rolle bliver i angrebet. I åbningskampen mod Sixers startede både Hayward og Brown – vi får se om den startopstilling varer hele sæsonen.

Det kan man andre ord se ud til, at Brown ikke får de helt store muligheder i angrebet i denne sæson – og kritikerne der har fokus på de 13 point per kamp fra sidste sæson kommer formentlig ikke til at skifte mening om Brown. Celtics-fans har påpeget, at der ikke er den store forskel på en 22-årig Jaylen Browns statistikker og statistikkerne fra en 22-årig Kawhi Leonard. Brown kommer næppe til at nå Leonards tårnhøje niveau – men det fungerer som en fin påmindelse om, at man ikke skal se sig blind på produktionen hos en ung spiller med potentiale. Spørgsmålet kan så være, om Celtics har set sig blind på Browns potentiale.

Så alt i alt ser kontrakten i mine øjne fin ud – men det er ikke et sikkert sats. I sin første kamp i denne sæson mod Sixers blev det kun til otte point for Brown, der dog også kun spillede 20 minutter på grund af fejlproblemer. Flere af holdets andre spillere spillede også dårligt, så det er svært at ligge alt for meget i et nederlag til et af ligaens bedste hold på udebane – og svært at analysere alt for meget ud fra en enkelt kamp fra Brown. I de næste tre kampe møder Celtics både Raptors og Bucks – og er uden Enes Kanter mod Raptors – så vi skal ikke være overaskede, hvis holdet kommer skævt fra start.

Jeg er som før nævnt rimelig overbevist om, at Celtics sparede penge ved at få kontrakten på plads nu – hvilket Brown også selv har indrømmet – og at lade ham smutte i Free Agency til næste år, ville rejse en lang række spørgsmål om fremtiden hos Boston. Selvom det ikke er blevet til et mesterskab, har Danny Ainge ikke lavet mange fejl som general manager. Tiden vil vise om Brown-kontrakten bryder dette mønster, eller om han kan leve op til potentialet – og den store pose penge.