Skip to main content

Finalen bliver afviklet omkring 2 uger senere – søndag den 14. juli.

De danske tennisentusiaster vil nok være mere interesserede i, hvordan det kommer til at gå Caroline Wozniacki, da hun historisk set har det meget svært i London. Rent faktisk er det aldrig lykkedes hende at kæmpe sig videre fra 4. runde. Måske er 2019 året, hvor ’Miss Sunshine’ endelig formår at bryde forbandelsen og spille sig i kvartfinalen?

I denne optakt tager vi et kig på hvem der er forhåndsfavoritter, underdogs og dark horse ved dette års udgave af Wimbledon. Husk i øvrigt på at vi kører en Wimbledon-kampagne, hvor det handler om at ramme det højeste odds (mindst 50 kroner i indsats), og vinderen bliver belønnet med to billetter til Smukfest samt 1.000 kroner i lommepenge!

 

Forhåndsfavoritter

Den syvdobbelte mester Serena Williams er, som sædvanlig fristes man til at sige, helt oppe i toppen af favoritfeltet. Hun jagter sin 24. Grand Slam-titel med næb og klør, hvilket vil være en tangering af Margaret Courts rekord. Amerikaneren har dog kæmpet en hel del med skader i denne sæson, og hun kan komme til at få det svært i de sene stadier af turneringen. Vi giver odds 2.10, hvis Serena smasher sig til sejren i år.

Petra Kvitova har prøvet at vinde Wimbledon 2 gange tidligere, og tjekken har haft et fornemt kalenderår med titler i både Sydney og Stuttgart. Derudover nåede hun hele vejen til finalen ved Australian Open, men måtte se sig slået af japanske Naomi Osaka. Kvitova giver pengene 8.00 gange igen, hvis hun ender som sejrskvinde i London.

Den sidste forhåndsfavorit på vores liste er Ashleigh Barty, som formåede at vinde Wimbledon for juniorer tilbage i 2011 og generelt er god på græs. Den 23-årige australier står foran sit store gennembrud i år, da det blev til en kvartfinale ved Australian Open og en WTA-titel i Miami. Der er odds 3.50 at hente på en Barty-triumf ved Wimbledon.

 

Underdogs

Karolina Pliskova er i fin form, men hendes bedste placering ved Wimbledon kom sidste år, hvor hun blev slået ud i 4. runde. Den høje tjekke har en fantastisk serv, hvilket er en kæmpe fordel på græs, og hun vandt da også Eastbourne International for 2 år siden på samme underlag. Du kan få odds 4.50, hvis hun ender øverst på podiet.

Sidste års vinder Angelique Kerber har haft det svært i 2019, hvor hun blandt andet røg ud til den relativt ukendt canadier Bianca Andreescu både ved Indian Wells og i Miami. Selvom tyskeren som sådan ikke har spillet dårligt, virker det til, at sygdom og en ankelskade har været en stor hæmsko for hende, da hun missede store dele af grussæsonen. Hvis Kerber genvinder titlen, belønnes det med odds 10.00.

 

Dark horse

Hvis vi tager de rød-hvide briller på, kan Caroline Wozniacki godt kaldes for en dark horse ved denne turnering på trods af de skuffende resultater ved både Australian Open (slået ud i 3. runde) og French Open (slået ud i 1. runde). Den 28-årige dansker stiller nemlig op til Eastbourne International søndag den 23. juni, hvor hun er forsvarende mester, og det må siges at være den perfekte opvarmning, inden det for alvor går løs på græsunderlaget i London.

Først og fremmest skal ’Miss Sunshine’ selvfølgelig spille sig videre til kvartfinalerne for første gang nogensinde, men hvis den mission lykkedes, er det kun fantasien, som sætter grænser. Vi krydser naturligvis både fingre og tæer for dansk dominans ved Wimbledon, men må også erkende at hun skal overpræstere for at overraske og gå hele vejen. Ender det med at blive tilfældet, kan du få pengene intet mindre end 51 gange igen!

Hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med vores populære Unipong-spil, finder du det lige her. Der er fede belønninger på højkant!